Vildt irriteret over konkurrent i dansk tv-program: - Folk skriver jeg er en dum kælling

- Når folk begynder at skrive privat til mig, så bliver det voldsomt

Deltageren Camille Maja Christensen har i denne uge været udsat for flere angreb på sociale medier efter et optrin i mandagens afsnit af Masterchef. Foto: TV3
Deltageren Camille Maja Christensen har i denne uge været udsat for flere angreb på sociale medier efter et optrin i mandagens afsnit af Masterchef. Foto: TV3

Bølgerne gik højt i køkkenet i mandagens kvartfinale-afsnit af TV3's madprogram 'Masterchef'.

Her blev deltagerne i en hold-opgave udsat for at skulle rulle adskillige forårsruller til et hold sultne elever fra restaurationsbranchen.

Nederlaget var da heller ikke til at tage fejl af for det tabende hold, hvor deltageren Camille Maja Christensen havde svært ved at skjule sin skuffelse over holdkammeraten Githas evner til at rulle forårsruller.

- Hun havde sagt til holdet, at hun havde rullet masser af forårsruller, og at hun var skide god til det. Så da vi taber, bliver jeg bare vildt irriteret på Ghita, hvilket jeg også gav udtryk for, siger Camille Maja til Ekstra Bladet.

- Men jeg var også bare vildt irriteret på mig selv, fordi det jo var en holdøvelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camille Maja Christensen arbejder til hverdag som kostvejleder og personlig træner. Foto: Facebook
Camille Maja Christensen arbejder til hverdag som kostvejleder og personlig træner. Foto: Facebook
 

Efterfølgerne er programmet blevet flittig diskuteret på sociale medier, hvor en række seere har været til tasterne for at kommentere optrinet.

- Er rystet over, så uforskammet Camille Maja var over for Ghita, hun ku' da ha' rullet de forårsruller selv, hvis hun mente, de var blevet bedre af det. Tag dog ansvar for dig selv, lyder en af kommentarerne, mens en anden skriver:

- Hun er en bitch, kan ikke døje hende, og så dygtig er hun heller ikke, jeg hepper på Ghita.

Selv om Camille Maja forsøger at lukke af for de negative kommentarer på Facebook, undrer hun sig alligevel over, de personlige beskeder hun modtager på Instagram og mail.

- Folk har direkte skrevet, at jeg var en dum kælling. Normalt går det mig ikke rigtig på, men når folk begynder at skrive privat til mig, så bliver det voldsomt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Camille Maja var i tirsdags selv ude og forklare situationen på Instagram. Foto: Screenshot
Camille Maja var i tirsdags selv ude og forklare situationen på Instagram. Foto: Screenshot
 

'Jeg er målløs'
Camille Maja Christensen har i det hele taget svært ved at forstå, hvorfor folk har behov for at svine andre til på internettet.

- Jeg er målløs over, at voksne mennesker på 30-40 år sidder og sviner andre til på den måde. Sådan er jeg i hvert fald ikke selv opdraget.

Den personlige træner og kostvejleder erkender selv, at hun i kampens hede fik sagt nogle ting, der fik hende til at fremstå usympatisk.

- Men jeg er også bare en ironisk type. I studiet var der masser af smil og grin i mellem Ghita og mig. Det er selvfølgelig ikke med, når man ser programmet, siger 'Masterchef'-deltageren og understreger, at hun kun har respekt til overs for sin konkurrent.

- Kommentarerne var udelukkende for sjov, og Githa har mig det i øvrigt rigtig godt sammen i dag.

Klar til semifinalen
I torsdags lykkedes det så den 25-årige Camille Maja at kvalificere sig til semifinalerne i årets 'Masterchef' - i øvrigt sammen med Ghita efter en skarp dyst i risotto.

Hvorvidt Camille nu går hele vejen til trofæet, kan hun dog ikke afsløre.

- Så får jeg en bøde, lyder det med et smil.

Semifinalerne i 'Masterchef' starter mandag 23. april.

51 kommentarer
Vis kommentarer