Vildt 'X Factor'-drama: Hvad laver du, Sanne? Var det en fejl!?!

Fredag aften måtte 'X Factor'-seerne sige farvel til 21-årige Andreas Kruse. Men Blachman kan give ham comeback

Sanne Salomonsen kom i modvind i 'X Factor' fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Sanne Salomonsen kom i modvind i 'X Factor' fredag aften. Foto: Mogens Flindt

Det vakte stor jubel, da Sanne Salomonsen i fredagens afsnit af 'X Factor' valgte at give deltageren Marcus en stol i den nervepirrende five chair challenge.

Se også: Kom til Danmark som au pair: Vanessa chokerede i X Factor

Men det vakte ligeså stor forundring, da hun valgte, at det skulle ske på bekostning af 21-årige Andreas Kruse, som ellers var en af de helt store dommerfavoritter.

- Nej?! Var det en fejl?, udbrød Thomas Blachman og vendte ansigtet mod sin kvindelige meddommer.

- Nej, det er det ikke. Det er ikke en fejl. Jeg er sikker. Det er barske vilkår det her, understregede Sanne Salomonsen.

Men her stoppede dramaet ikke. Fra publikum udbrød en chokeret kvinde.

- Buuuh, det var et dårligt valg.

Se også: Så du Sigmund i X Factor? Her har du set ham før

Selv Marcus, der havde fået pladsen, måtte erkende, at han var overrasket, og Remee måtte tage Sanne Salomonsen i forsvar. Det samme måtte Thomas Blachman, der på klassisk Blachmansk udbrød.

- Lad pøblen gå amok. Det er nogle crazy valg.

Andreas Kruse blev sendt hjem af Sanne Salomonsen. Foto: DR
Andreas Kruse blev sendt hjem af Sanne Salomonsen. Foto: DR

Imens havde Andreas Kruse for længst forladt scenen. Overrasket.

- Hvis jeg skal være helt ærlig; selvfølgelig opfattede jeg en hel del af det, men jeg tror, jeg fik skyklapper på. Jeg prøvede at køre den smooth ud af scenen med oprejst pande. Men jeg kunne høre min veninde råbe, at det var en dårlig beslutning og en vis mængde mennesker, som var lidt højrøstede, forklarer Andreas Kruse, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

Sådan så det ud i 1995, da Whigfield gav den fuld gas. Foto: All Over Press Event & Kultur - 22. jan. 2018 - kl. 11:30 90'er-ikon stiller op i Dansk Melodi Grand Prix: Dem skal hun dyste mod

Lader sig ikke påvirke
Sanne Salomonsen har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i en skriftlig kommentar.

- Andreas er super dygtig, men det er de alle 12 på hver deres måde. Det er første gang, at jeg har prøvet at skulle afvise folk direkte, og det er hårdt. Men jeg er gået efter min mavefornemmelse, og hvem jeg kan udvikle, lyder det fra Sanne Salomonsen, der siger om dommerne og publikums reaktion.

- Jeg er ikke påvirket af, hvad de andre dommere mener. Jeg hører, hvad de siger, men jeg er helt rolig ved min beslutning. Jeg kan godt forstå, at folk reagerer, når jeg sender et stort talent hjem, men som Remee siger, ved jeg også, hvad der kommer, så jeg ved, hvad jeg gør.

Dommertrioen består i år af Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
Dommertrioen består i år af Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt

Sanne mener, at hun kan udvikle de andre bedre. Hvad tænker du om det?

- Det kan jeg sagtens følge hende i. Jeg havde lidt set den komme, for allerede under vores workshop fik jeg at vide, at 'du er en kunstner, og du skal gøre, hvad du gør'. Jeg tror, hun ser et mere råt talent i de yngre, som hun kan forme i den retning, hun gerne vil. Jeg er lidt ældre end de fleste i kategorien og har udviklet mig i en mere specifik retning, så det har jeg respekt for. Det skal hun have lov til, siger Andreas Kruse.

Sanne Salomonsen er blevet en del af dommerpanelet i 'X Factor', der er i gang med den 11. og sidste sæson på DR. Foto: Mogens Flindt DK MusikNYT - 10. jan. 2018 - kl. 19:57 Kriseramt: Kæmpe fiasko for 'X Factor'-dommer

Har stadig en chance
Det er dog langt fra sikkert, at det er slut med Andreas i 'X Factor'. Thomas Blachman er mentor for grupperne og har flere gange udtalt sin begejstring for Andreas' talent. Han har også allerede nævnt, at han vil se på muligheden for at danne sine egne grupper ud fra de solister, som Sanne Salomonsen og Remee sender hjem.

Derfor virker det oplagt, at Andreas Kruse skulle blive én af de valgte, hvilket han i sagens natur ikke kan kommentere på endnu. Han kan dog godt sige, at han vil være frisk på at blive en del af en sammensat gruppe, hvis muligheden skulle opstå.

- Det vil jeg helt sikkert. Jeg ved jo på ingen måde, hvor langt jeg vil kunne komme i sådan et program, og hvad det vil kunne bringe med sig, hvis jeg når langt. Jeg vil have det sjovt, og det tror jeg, at jeg vil kunne få med Blachman, siger Andreas Kruse.

'X Factor' kan følges hver fredag på DR1.

44 kommentarer
Vis kommentarer