Vlado stopper fartgalt pizzabud: - Det er vanvittigt

Den garvede politimand er sjældent bleg for at sætte uartige bilister på plads

Et pizzabud bliver sat godt og grundigt på plads af Vlado i onsdagens afsnit 'Politijagt'. Video: Discovery Networks Danmark

Kanal 5 har netop blændet op for en ny sæson af 'Politijagt', som sætter ind over for billister, der ikke kan opføre sig ordentligt i trafikken.

I onsdagens afsnit bliver Vlado Lentz' temperament sat på en alvorlig prøve, da et pizzabud pludselig dukker op med alt for høj fart.

- Det kan ikke være vigtigere at køre ud med pizza end at risikere et færdselsuheld. Den køber jeg simpelthen ikke, siger Vlado i indslaget.

Vlado er glad for at være en del af programmet, da han mener, at det har en forebyggende effekt. Foto: Krestine Havemann
Vlado er glad for at være en del af programmet, da han mener, at det har en forebyggende effekt. Foto: Krestine Havemann
 

 

Da Vlado får bragt bilisten til standsning, får han givet den unge mand en god omgang voksen-skældud.

- Er du glad for dit kørekort, spørger Vlado pizzabuddet, som svarer, at han er ret glad for sit kørekort.

- Men nu skal du op til en ny køreprøve, forklarer Vlado.

- Mener du det, spørger pizzamanden, som lyder meget ærgerlig over situationen.

- Du har kørt 96 km/t., hvor du må køre 50 km/t., forklarer Vlado og fortæller, at det er mere end 60 procent for hurtigt.

Da den unge mand fortæller, han kun har haft kørekort i et halvt år, bliver Vlado temmelig overrasket.

- Et halvt år? Det var sgu da godt nok ikke en særlig god måde at behandle det på.

Se klippet øverst i artiklen.

Se 'Politijagt' onsdag kl. 20 på Kanal 5.

Se også: Vlado afslører: Det vildeste øjeblik i 'Politijagt'

484 kommentarer
Vis kommentarer