Voldsomt uheld under tv-optagelse

En stuntmand er kommet alvorligt til skade under indspilningerne til tv-serien 'MacGyver'

Det var under optagelserne til genindspilningen af 'MacGyver', at stuntkoordinatoren kom alvorligt til skade Foto: Ritzau Scanpix
Det var under optagelserne til genindspilningen af 'MacGyver', at stuntkoordinatoren kom alvorligt til skade Foto: Ritzau Scanpix

Stuntmanden Justin Sundquist er kommet alvorligt til skade på settet til tv-serien 'Macgyver'. Det skriver flere medier, blandet andet people.com.

Ifølge kilder skulle Justin Sundquist have pådraget sig en hovedskade, imens han var ved at udføre et stunt, der resulterede i, at han faldt ned fra en kørende bil. De siger også, at stuntmanden er blevet lagt i en medicinsk koma.

Se også: Tv-stjerne røvet: - De tog en pistol frem

Sundquist er ikke tilknyttet 'Macgyver'-produktionen som stuntmand, men som stuntkoordinator. Han er personen, der er ansvarlig for at sikkerheden er på plads, når der skal udføres de hæsblæsende stunts.

- Vi har erfaret, at stuntkoordinator Justin Sundquist har pådraget sig en skade i mandags på settet til 'Macgyver' i Atlanta. Teamet bag produktionen af serien samarbejder med myndighederne i forbindelse med undersøgelserne vedrørende uheldet. Vores primære bekymring på nuværende tidspunkt er Justins helbred, skriver CBS TV Studios i en pressemeddelelse.

Kilder fortæller også, at produktionen af tv-serien ikke er blevet stoppet, imens forholdene på settet bliver undersøgt.

Tv-serien er en genindspilning af den populære serie 'MacGyver'. Den oprindelige serie blev indspillet fra 1985 til 1993 med Richard Dean Anderson i titelrollen som Angus MacGyver.

Se også: Se billederne: Kanye i kæmpe-kiks til bryllup

Skete også for et år siden
For et år siden sagsøgte Justin Sundquist CBS Corp, og CBS TV Studios, da han var kommet til skade på et af selskabet andre tv-produktioner, 'Hawaii Five-O'. Han påstod, at han var blevet ramt af en bil under et stunt, da sikkerheden på settet ikke levede op til kravene.

De to parter, stuntmanden og tv-studiet, skulle have indgået et hemmeligt forlig i den sag.

Se også: Gitte Nielsen blev mor som 54-årig: Vil ikke følge sin datter i skole

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere