'X Factor'-deltager krummer tæer efter tv-tudetur

Elina Sutinen krummer tæer efter sin optræden på tv, efter hun måtte lade tårerne flyde i TV2-programmet

Hvad kigger Oh-Land egentlig efter, når hun skal vælge til og fra blandt de mange håbefulde deltagere? Video: Anthon Unger.

Elina Sutinen havde chancen for at synge sig videre til liveshows i fredagens afsnit af 'X Factor', men den mulighed missede hun.

Oh Land valgte hende fra og tog i stedet Kali, Nicklas og Ilona med til næste uges liveudsendelser. Det kom dog ikke som et kæmpe chok for Elina. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

Emil Wismanns reaktion sagde det hele. Han havde bestemt ikke regnet med at gå hele vejen til liveshows. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio - 14. feb. 2020 - kl. 22:08 Kæmpe chok i 'X Factor': Helt crazy!

- Jeg havde det på fornemmelsen, at jeg ikke ville gå videre, fordi jeg har haft problemer med min stemme på det seneste. Oh Land talte om, at jeg havde stemmeknuder. Jeg var ærgerlig over, at jeg røg ud, for det er min egen skyld, at jeg har ødelagt min stemme ved at synge forkert. På den baggrund har jeg det okay med at blive smidt ud, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan ikke holde til at synge hver eneste dag. Den begrundelse var jeg tilfreds med. Hun sagde, at jeg var en god formidler. Det betyder meget for mig, men det tekniske var røv og nøgler, så det var med blandede følelser.

Stemmeproblemerne bliver forhåbentlig ikke ved for Elina, der jagter en løsning på det.

- Nu skal jeg snart til øre-næse-halslægen og have tjekket det, for jeg har været hæs i fem år. Jeg har ikke hørt min egen stemme. Jeg har en frygt for at blive opereret, og for hvordan min stemme kommer til at lyde, og om den hæse rockstemme forsvinder, siger hun.

Drengens Five Chair Challenge gik ikke efter planen. Foto: Lasse lagoni/TV2 Film, tv & radio - 8. feb. 2020 - kl. 06:20 Kæmpe brøler fjernet fra tv: - Det gik helt galt

Oh Land mente ikke, at Elina var klar til liveshows - og derfor sendte hun hende hjem. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
Oh Land mente ikke, at Elina var klar til liveshows - og derfor sendte hun hende hjem. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
 

Vil ikke se programmet
Elina var - ligesom flere andre af Oh Lands deltagere - meget påvirket, da hun skulle optræde i fredagens afsnit. Op til flere gange lod hun tårerne flyde.

- Jeg synes bare, at hele forløbet var overvældende. Oh Land skrev til os inden, at vi skulle vælge en sang, der betød noget for os. Jeg har ikke set min far i ti år. Han plejede at høre god gammeldags rock. Jeg valgte en af hans favoritter, siger hun og fortsætter:

- Jeg er en hård banan og ville gerne vise mine følelser. Jeg er et powerhouse, som dommerne siger, og derfor plejer jeg også at have en facade på. Derfor vil jeg heller ikke se programmet. Jeg krummer tæer, og jeg er ikke vant til at se mig selv så følsom.

Panikken stod malet i drengens ansigt, da Ankerstjerne bad dem om at synge noget nyt. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio - 7. feb. 2020 - kl. 21:16 Voldsomt drama: - Det er min skyld

Det var ikke nemt for Elina at vise sig selv så følsom.

- Jeg har haft en facade. Jeg er altid den sjove og klar på ballade. Det er også derfor, det er grænseoverskridende. Min vennekreds er heller ikke vant til at se den der følsomme side. Det er utroligt, hvad musikken kan gøre. Det var ret vildt, fortæller hun.

Efterfølgende var der kram til Elina, som havde på fornemmelsen, at hun ville ryge ud. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
Efterfølgende var der kram til Elina, som havde på fornemmelsen, at hun ville ryge ud. Foto: Lasse Lagoni /TV 2
 

'Vanvittigt'
Elina er overrasket over, at hun overhovedet nåede til bootcamp i første omgang. Hun mener nemlig ikke, at hun gjorde det bedste indtryk, da hun aflagde audition første gang.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg var nået så langt. Min audition gik dårligt - helt ad helvedes til. Jeg sang så dårligt og var så nervøs, husker hun tilbage.

Liv og Tabita gav den alt, hvad de havde, til Five Chair Challenge, men det var ikke nok. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio - 7. feb. 2020 - kl. 21:16 Går amok på tv-dommer: - Jeg fortryder virkelig

Hun fik dog lov til at komme med videre, og siden har hun imponeret. Men fredag aften var det altså ikke nok.

- Forløbet har været sindssygt. Det er vanvittigt. Og nu har jeg fået mulighed for at spille forskellige steder, blandt andet i storcentre. Jeg har fået stor lokal støtte, og jeg vil kæmpe for at gøre dem stolte og få fikset min stemme, fastslår hun.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!