'X Factor'-deltager ofret: Det her fortryder jeg

Fem adgangsgivende stole blev til tre i aftenens afsnit af 'X Factor', og det kostede Jesper Ejrup Band pladsen

Jesper Ejrup Band måtte lade livet i fredagens 'X Factor'. Foto: TV2
Jesper Ejrup Band måtte lade livet i fredagens 'X Factor'. Foto: TV2

Alt skulle være så godt. Jesper Ejrup og hans band var gået videre fra audition, og ved '5 Chair Challenge' var der fem stole at kæmpe om.

Men fem blev hurtigt til tre, da dommeren for gruppekategorien Nanna 'Oh Land' Fabricius så et større potentiale i Ankerstjerne og Blachmans rester blandt solisterne end sine egne grupper. Det kostede blandt andre Jesper Ejrup en plads, selv om han havde fulgt dommerens råd til punkt og prikke og lavet et covernummer, som Oh Land havde bedt om.

- Jeg har efterfølgende tænkt, at jeg måske havde lidt for meget ja-hatten på - forstået på den måde, at da jeg sammen med bandet satte mig for, at vi gerne ville være med i 'X Factor', så var det med tanken, at vi skulle spille vores eget og vise, hvad vi kunne, siger Jesper Ejrup til Ekstra Bladet.

Los Fuegos er ikke lige Thomas Blachmans kop te. Foto: TV2 Film, tv & radio - 1. feb. 2019 - kl. 09:38 Episk sviner i 'X Factor': Jeg forstår ikke en skid

Men de lovede også hinanden, at de skulle gå ind til det med et åbent sind.

- Vi snakkede rigtig meget om at have ja-hatten på og ikke være så selvhøjtidelige, at man føler, man kan det hele og ikke ønsker at flytte sig hverken til højre eller venstre. Så jeg lyttede rigtig meget til, hvad Nanna sagde, når hun mente, at vi skulle fremhæve stemme og talent fremfor genren, siger han med henvisning til, at gruppen derfor lavede et covernummer i stedet for at spille deres egne numre.

Jesper Ejrup virkede dog alligevel frustreret, da bandets exit var en realitet. Han vedkender da også, at han var en frustreret mand i det øjeblik.

- I ryger jo blandt andet også, fordi fem stole bliver til tre. Hvad mener du om det?

- Det gør det jo spændende, kan man sige. Min mor var med derinde, og hun sagde 'jeg synes faktisk, de nedgør grupperne. I stedet for at bygge dem op, så piller man dem allerede ned, inden det er kommet i gang'. Og det har hun ret i. Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde fulgt mavefornemmelsen, sparket døren ind og skruet op for guitaren, siger Jesper Ejrup.

Han understreger samtidig, at det ikke var et krav, at han og bandet skulle spille et covernummer.

Jesper Ejrup på scenen ved 'Five Chair Challenge'. Foto: TV2
Jesper Ejrup på scenen ved 'Five Chair Challenge'. Foto: TV2

Droppet
Jesper Ejrup Band har eksisteret i et årti, hvor vennen Peter har været med i alle 10 år.

- De andre drenge har været med on and off skiftevis alt efter, hvem der kunne smide, hvad de havde i hænderne, når jeg skulle ud på nye eventyr. Jeg har været drivkraften i det, for jeg elsker at skrive musik, undervise, indspille og networke og se, hvor langt man kan komme ud ved godt håndværk, forklarer han.

- Hvordan er det så, at I efter 10 års makkerskab stadig ryger på, at Oh Land tænker, at hun kan sammensætte en flok unge mennesker, der aldrig har spillet sammen før, men alligevel præstere bedre end jer?

- Hvordan skal jeg sige det på den pæneste måde? Når man har sagt A, må man også sige B. Jeg er ikke sur. Jeg er helt afklaret med, hvorfor jeg gik med. Jeg vidste godt, at det ikke var en treårig rejse på konservatoriet, og jeg vidste godt, at 'X Factor' ikke kun handler om dit niveau, men også om du har swag. Det, synes jeg, er spændende, og det er også derfor, jeg gerne ville være med. For at få noget mere selvindsigt, siger han og tilføjer.

- Jeg skulle nok have været mere gøgler og vanvittig. Så havde det nok set anderledes ud, men jeg ved, hvem jeg er, og jeg elsker at spille musik og tage på nye eventyr. Det har bare givet endnu mere blod på tanden.

Sigmund ønsker ikke at fortælle, hvorfor han ikke dukkede op i DR Byen torsdag eftermiddag. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 31. jan. 2019 - kl. 15:10 Ups! Melodi Grand Prix-deltager missede præsentation

Én detalje, som betød meget for Jesper Ejrup, blev ikke vist på tv. Efter at være blevet sendt hjem blev Jesper Ejrup kaldt ind på scenen igen. Her ventede Nanna 'Oh Land'.

- Hun sagde 'Jesper, gå ud og skriv den sang, som ingen andre kan'. Og det er faktisk det bedste råd, jeg nogensinde har fået. I virkeligheden siger hun jo bare, at jeg skal blive ved, men at hun ikke ved, hvad hun skal gøre ved mig, siger han.

Han har fulgt rådet. Og hans nye single 'Ensomhedens Vej' kan netop nu høres på Spotify.

Nanna 'Oh Land' Fabricius, der fjernede to ud af fem stole, har ikke ønsket at udtale sig.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere