'X Factor'-dommer fik tilbud fra U2: Her er forklaringen

I fredagens afsnit fik Nanna 'Oh Land' pludselig en mail, hvor hun blev tilbudt et samarbejde med U2

Der gik et sus gennem 'X Factor'-dommer Lars Ankerstjerne, da kollegaen Nanna 'Oh Land' Fabricius pludselig modtog en mail i fredagens premiereafsnit af programmet.

- Jeg har bare fået en e-mail, hvor der stod, om jeg ville synge på en U2/Bono-sang til en kampagne omkring kvinder i fattige lande, lød det fra Oh Land.

Bea og Maria blæser dommerne bagover. Foto: TV2 Film, tv & radio - 4. jan. 2019 - kl. 14:28 Unge piger chokerer i 'X Factor': - Går I rundt og banker folk eller hvad?

Og det var en underdrivelse, hvis man spørger Lars Ankerstjerne, som var ét stort smil i programmet.

- Det er altså Bono, som i Bono, som i U2, udbrød han tydeligt stolt på Oh Lands vegne.

Hun skyndte sig da også at svare.

- Så jeg har i hvert fald svaret ja. fortalte hun i programmet.

Mere forklaring kom der ikke.

Oh Land er sammen med Lars Ankerstjerne nyt ansigt i dommerpanelet. Foto: Mogens Flindt
Oh Land er sammen med Lars Ankerstjerne nyt ansigt i dommerpanelet. Foto: Mogens Flindt

Spillet i Royal Arena
Ekstra Bladet kan dog fortælle, at der er tale om organisationen ONE, der er stiftet af blandt andre Bono, som Oh Land fik tilbud om at hjælpe. ONE forsøger at bekæmpe ulighed over for kvinder i fattige lande.

- Der er 130 millioner piger i verden, som ikke går i skole. Og det er ikke acceptabelt, som forsangeren i U2, Bono, fortalte, da han besøgte talkshowet Ellen DeGeneres.

Se også: Dronning Margrethe trækker i land: Det skulle jeg måske ikke have sagt

U2 valgte derfor at støtte initiativet ved at spille sangen 'Women of the world' ved samtlige koncerter på den seneste turné.

Hver gang skulle sangen synges af en lokal artist, og her faldt valget altså på Oh Land. Hun indspillede sangen, som blev afspillet under koncerten i Royal Arena 29. september sidste år.

Her var Oh Land selv til stede blandt publikum, og hun lagde en video op, hvor sangen blev spillet.

- Sikke en fantastisk oplevelse at høre min vokal ved U2-showet i går aftes. Jeg fangirlede hvert et sekund, skrev hun til videoen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nanna 'Oh Land' Fabricius.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere