'X Factor'-favoritten: - Det er selvfølgelig lidt ærgerligt

Kristian Kjærlund efterlyser mere fokus på vokalen i 'X Factor'

Hør Kristian Kjærlund svare på kritikken her. Video: Lars Sejr

Først var det et problem, at den 23-årige 'X Factor'-deltager Kristian Kjærlund stod for stille.

Dernæst var hans tøj fedt, farverigt og et friskt pust. Og i fredagens 'X Factor' fik Kristian Kjærlund ros for, hvordan han bevægede sig på scenen.

Generelt får han flot og positiv kritik, men emnerne er noget, der irriterer en af programmets favoritter en smule. Det erkendte han efter fredagens program, hvor han efterlyste mere fokus på sangen.

- Jeg synes jo, det er det, det bør handle om. Vokalen er det, jeg altid har lagt vægt på. Så for mig er det selvfølgelig lidt ærgerligt, at der ligger så meget fokus der (andre steder, red.). Jeg ville elske, hvis det bare var vokalen, siger Kristian Kjærlund, der dog tilføjer.

- Men nu er det jo ikke bare et program, der handler om vokalen, så på den måde er det jo en fair sag.

- Det er chokerende, lød det fra Oh Land. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 22:30 Efter chok-exit: Her er Oh Lands reaktion

- Har der været for meget fokus på alt andet end sangen, som du oplever det?

- Altså, der har været meget fokus hver gang på både tøj og måden, jeg står på. Men det er ikke, fordi sangen er gået uset hen. Jeg synes, det er på sin plads, at der er fokus på alle elementer, der skal til for at skabe showet. Og på den måde synes jeg, det er fint, lød det diplomatisk.

Se også: Kæmperos i 'X Factor': - Du er meget finaleværdig

En katastrofe
I fredagens program var farezonen afskaffet, fordi Maria & Bea har trukket sig. Det skete, fordi sidstnævntes far er død. Det gjorde det til en følelsesladet oplevelse for 23-årige Kristian Kjærlund.

- Jeg tror, at den tanke, vi alle sammen er gået ind til det med, er, at nu går vi ind og giver den en skalle for dem. Men det er svært at lægge det væk. Det er en katastrofe, og det har i hvert fald påvirket mig en del. Vi er mega tætte alle sammen, siger Kristian Kjærlund.

Der resterer blot to liveshows i årets 'X Factor'.