'X Factor'-stjernens lange kamp: Jeg troede ikke på mig selv

Han bjergtager på 'X Factor'-scenen, men Kristian Kjærlund har kæmpet med sig selv og andre for at stå der

Kristian Kjærlund vil ikke kalde sig selv for bøsse. Hør her hvorfor. Video: Martin Ekelund

Fredag efter fredag har han overbevist dommerne om sine sangevner i 'X Factor', hvor han med sin excentriske fremtoning nærmest ikke rører sig på scenen, men roligt svajer og fanger stemmer hos seerne.

Dommer Thomas Blachman har kaldt 23-årige Kristian Kjærlund 'verdensmester i at stå stille', men han har også beskrevet ham som musikkens sjæl og essens.

Seerne stemte Patrick Smith videre til næste fredag. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 16. mar. 2019 - kl. 17:39 Ærgerlig Blachman: I gav ham en badebillet

Dommer Lars Ankerstjerne slog i første liveshow fast, at noget ved Kristian Kjærlund bare 'skriger artist'.

- Du er på en eller anden måde født til det der, sagde han.

Nervøsitet
Men bag det skarpe ydre, de høje, markerede kindben, den ranke ryg og det mørke hår, som han nænsomt stryger til siden flere gange, har Kristian Kjærlund en nervøsitet og en selvkritik, som har boet i ham i mange år.

Han har ikke vidst, om han var til mænd, kvinder eller begge dele. Og han har haft svært ved at synge foran andre.

Patrick Smith og Ankerstjerne kunne ånde lettet op fredag aften Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 16. mar. 2019 - kl. 06:31 Chok-exit: - Der må være sket en fejl

Når han sang foran sine venner, var det mest Disney-sange, som han bevidst sang en lille smule humoristisk, så folk alligevel bare troede, det var for sjov.

Men X Factor-succesen har rykket noget i ham, og Kristian Kjærlund er efterhånden begyndt at tro mere på sig selv.

Ingen tillid
Drømmen om at leve af musikken efter sangkonkurrencen vokser i hans bevidsthed dag for dag.

- Det var ikke noget, jeg tænkte over, da jeg kom ind i programmet. Jeg har aldrig rigtig haft tillid til, at jeg kunne finde ud af at synge på så højt et niveau. Jeg har aldrig set mig selv som en, der kunne blive en artist - før de seneste uger, siger han.

Vejen dertil har da også budt på en del bump og skrammer.

Kristian Kjærlund på scenen fredag aften. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 9. mar. 2019 - kl. 20:58 Slår tilbage: Oh Land tager fejl

I gymnasietiden forsøgte Kristian Kjærlund at gøre noget ved sit musikalske talent, og i 2014 og 2015 stillede han op til de indledende auditions i "X Factor", hvor han hver gang gik videre med applaus fra sin nuværende mentor, Thomas Blachman, men aldrig kom det sidste stykke vej til liveshows.

Sang dårligt
Kristian Kjærlunds egen forklaring er, at han var for alternativ, og at dommerne ikke vidste, hvad de skulle stille op med ham.

Han forsøgte efterfølgende at komme med i flere bands og gik til en musicalaudition, hvor han sågar endte med at blive typecastet til at skulle synge dårligt med vilje.

- Jeg fik nej mange gange i løbet af tre år. Det var aldrig et hårdt nej, men folk fortalte mig, at der eddermame skulle arbejdes, hvis jeg skulle klare det. Der var så mange lunkne modtagelser, som i længden nok kørte mig lidt ud.

Kristian Kjærlund gik direkte videre som den sidste. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 2. mar. 2019 - kl. 20:56 - Jeg var faktisk rigtig bange

- Og så trak jeg mig egentlig ret meget tilbage. Jeg har altid tænkt, at jeg kunne noget, men jeg har aldrig vidst, om det var noget særligt værd, siger han.

Fredag aften står han igen på X Factor-scenen som en af de seks resterende deltagere. Han er den sidste deltager tilbage på Thomas Blachmans hold.