Andrew kom, så og sejrede: Uden at falde

Den dansk/britiske X Factor-sanger Andrew Murray blev skamrost af dommerne

Andrew Murray, en populær mand, der klarede sig igennem sin sang på fornem vis.
Andrew Murray, en populær mand, der klarede sig igennem sin sang på fornem vis.

Der var selvfølgelig nervøsistet at spore, da Andrew Murray her til aften gik på scenen i X Factor, set i lyset af, at Blachmans populære sanger fornylig faldt om, da han skulle synge nogle høje toner under et besøg i Aftenshowet.

Men Andrew kom, så og sejrede, da han leverede sangen Calgary af Bon Iver. En relativ blød sang i forhold til hans varemærke, de mere skrigende rock-sange. Og heldigvis havde sangen ikke nogle deciderede højdepunkter, hvor Andrew skulle skrige igennem . Måske af frygt for, at han igen skulle falde om på scenen, lige som han gjorde det i Aftenshowet for nylig. Men Andrew gjorde det perfekt ifølge dommerne.

Se også: Blachman: Pumpen var ved at ryge på Andrew

- Andrew du har stor stemmekontrol. Og i aften hørte vi en skrøbelighed og en sårbarhed hos dig, som vi ikke har hørt før. Det var super godt, lød det fra Remee.

Blachman var også tilfreds med Andrews præstation og sagde følgende:

- Det er så rørende og rammer lige direkte ind i den engelske kostskole-stil, du selv kommer fra, lød det fra Blachman, der også mente, at det drengekor, der støttede Andrew passede helt fint til sangen.

 

1 af 2 Andrew og Blachman omfavner hinanden.(Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Andrew Murray, en populær mand, der klarede sig igennem sin sang på fornem vis.
0 kommentarer
Vis kommentarer