Drama: X Factor-Andrew faldt om i Aftenshowet

Besvimede da han gik op i de høje toner

53-årige Andrew Murray fik sig en slem forskrækkelse. (Foto: Mogens Flindt)
53-årige Andrew Murray fik sig en slem forskrækkelse. (Foto: Mogens Flindt)

Andrew Murray fra 'X Factor' var i aftes inviteret i 'Aftenshowet' for at få målt sin store stemme på en decibel-skala.

Men da den engelsk-fødte sanger havde leveret sin lydprøve og holdt sin høje tone i cirka 12 sekunder, faldt han pludselig til jorden.

Først troede studieværterne Lise Rønne og Ulle Essendrop, at det var for sjov, men da Andrew Murray svarede, at han ikke var okay, gik alvoren op for dem.

Efter få sekunder kom den 53-årige 'X Factor'-deltager dog på benene igen.

- Det er pinligt, nåede han at sige, mens rulleteksterne løb henover skærmen. Se den dramatiske episode her

- Det er en kombination af for lavt blodsukker og den anstrengelse, som det er for kroppen at gå op i de toner. Der var for lidt ilt til hjernen, sagde Andrew Murray bagefter til DR Nyheder.

- Jeg var rystet, og jeg håber aldrig, jeg prøver det igen, fortalte han.

Se også: Andrew fra 'X Factor': Nu bor jeg alene

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere