Embrace efter ros: Det er farligt

De to søstre er glade for, at deres optræden fredag aften gik godt - men de føler også, at det lægger et pres på deres skuldre

Hør hvordan Anildes og Azildas familie og venner pludselig også er blevet populære efter Embraces deltagelse i X Factor

Det var to glade søstre, Anilde og Azilda, fra X Factor-gruppen Embrace, som Ekstra Bladet mødte efter deres optræden fredag aften, hvor de sang 'Frit land' af Ulige Numre.

Her havde de fået stor ros af dommerne for deres præstation.

- Det var en super dejlig følelse, men det er også farligt, siger 22-årige Anilde.

- Hvorfor det?

- Nu har vi fået så god respons og så meget ros...så vi skal hele tiden toppe. Næste gang skal vi gøre det bedre end det, vi lige har gjort. Det er det, der er det farlige, lyder det i kor fra søstrene, som føler, at det lægger et pres på dem.

Se også: Mette Lindberg langer ud efter Sarah: Det bliver lidt pattet

Både Anilde og Azilda synes, deres præstation fredag aften var bedre end det, de leverede i det første live-show sidste fredag.

- Vi var mere trygge, og der var mere sjæl i det. Det var det, folk har skrevet til os, at de gerne ville have - og det føler vi også, at vi har givet så godt, som vi kunne, siger de.

Blachman: Det danske sprog har aldrig lydt smukkere
Søstrenes præstation fik blandt andet Thomas Blachman til at udbryde:

- Det danske sprog har aldrig lydt smukkere.

- Jeg er dybt rørt. Det var en magtdemonstration, sagde han under showet.

Også deres mentor, Remee, var så rørt over præstationen, at han fik tårer i øjnene.

- Det hele går bare op.

- Jeg er stolt af at arbejde med jer, sagde han.

Se også: Remee fik tårer i øjnene i X Factor

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!