Videre i X Factor: Jeg har spildt 14 år i fængsel

Clifforth & Hein glæder sig til at få en musikalsk og menneskelig 'makeover'

(Foto: Ole Frederiksen)
(Foto: Ole Frederiksen)

På trods af at Remee ikke helt vidste, hvad han skulle stille op med Clifforth & Heins musikalske fremtid, så valgte 'X Factor'-dommeren alligevel at sende de to hårdkogte fyre videre til de forjættede liveshows.

- Jeg kunne næsten ikke være inde i mig selv. Det var så vigtigt for mig at gå videre og bevise, at vi godt kan det her, selv om vi har haft et lorteliv, siger en ekstatisk Frank Clifforth til Ekstra Bladet. Han lod tårerne glide ned ad kinderne, da billetten til foreløbig det første fredagsshow var sikret.

- Det var en forløsning ud over det sædvanlige, siger 43-årige Frank Clifforth og får opbakning af den anden halvdel af duoen Clifforth & Hein, 47-årige Torben Hein, som heller ikke er bange for at vise følelser.

Kendte X Factor-deltagers hårde fortid: Min stedfar tæskede mig bevidstløs

Sammen har de to venner åbent fortalt om deres hårde liv med alkoholiserede og voldelige forældre i barndommen, hvilket førte til et voksenliv fyldt med alkohol, stoffer og kriminalitet.

- Vi har ikke noget filter i forhold til at fortælle vores historie. Jeg har spildt 14 år i de danske fængsler. Der er mange følelser i spil. Der bliver grædt og tudet, siger Torben Hein.

På fredag skal duoen i studiet i DR Byen og optræde live, og så får de også tilknyttet en stylist. Venneparrets stil fik nemlig nogle hårde ord med på vejen af stilfulde Remee, der mente, at Clifforth & Heins Ice Man-t-shirts og bedekæde var fra en svunden tid.

- Remee og vi kommer fra to forskellige verdener, og vi er nok lidt bagefter i forhold til  Remee og hans tøjstil. Hans jakke koster sikkert det samme som fire nye dæk til min bil, mener Frank Clifforth, der ikke går op i tøj, og siger at vennen, Torben har en fordel, fordi han har en kæreste.

- Det er rigtigt. Jeg har en sød kæreste, der køber brune sko sammen med et brunt bælte og en Hilfiger-trøje til mig. Det kan jeg sgu ikke selv finde ud af, siger Torben Hein, der dog glæder sig til at blive 'klædt på' på fredag.

- Jeg har givet slip, og jeg glæder mig helt vildt til at blive stylet.

Se også: X Factor-Torben: Derfor bruger jeg høreapparater

Parret håber også, at 'makeoveren' vil få folk til at se dem, hvor de er i livet nu og ikke kun for deres betændte fortid.

Frank blev uddannet pædagog sidste år, og arbejder nu med psykisk syge unge og voksne samt personer med misbrugsproblemer.

Torben er uddannet psykoterapeut og arbejder på en døgninstitution, der behandler alkoholikere.

Uddannelserne blev taget, selv om det var hårdt for dem begge at sidde på skolebænken.

Men Torben fik topkarakterer og har siden vendt livet på hovedet. Han bor nu i Give med sin kæreste og parrets seks delebørn. Selv har han Jasmin (20), Mikkel (5) og Storm (2) fra et tidligere forhold.

Også Frank var stædig for at få uddannelsen i hus.

- Jeg har aldrig rigtig gået i skole. Jeg blev smidt ud 117 gange, og jeg havde aldrig drømt, jeg ville få en uddannelse. Jeg synes, det var så hårdt, og jeg græd mig selv i søvn, men det var vigtigt for mig, siger Frank, der endte med at få 12 i flere fag - endda i Strunge-digte i dansk.

- Vi har gjort nogle ting i fortiden, som vi fortryder, men det er, hvordan vi lever vores liv fremadrettet, der tæller, siger Frank og Torben samstemmende.

1 af 2 Duoen fik allerede inden bootcampen matchende tatoveringer. (Foto: Bjarne Bergius Henriksen/DR)
2 af 2 (Foto: Ole Frederiksen)
2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!