X Factor-dommer: Derfor skulle Sarah ud

'X Factor'-dommeren finder The Competition meget inspirerende - på trods af, at gruppen ifølge hende mangler god smag og stil

Mette Lindberg med frisuren, som hun selv kalder 'en ananas'. (Foto: Mogens Flindt).
Mette Lindberg med frisuren, som hun selv kalder 'en ananas'. (Foto: Mogens Flindt).

- Sarah har rigtig god smag og har en nerve. Men i dag var der ikke så meget udvikling i det.

Sådan lød det fra 'X Factor'-dommer Mette Lindberg sent fredag aften til Ekstra Bladet, efter at hun valgte at sende 30-årige Sarah Glerup ud af 'X Factor'-konkurrencen.

(Foto. Mogens Flindt). X Factor - 26. feb. 2016 - kl. 22:02 Sarah ude af X Factor

Thomas Blachmans deltager var i farezonen sammen med Remees gruppe The Competition, og da begge dommere valgte at sende den andens deltager hjem, var det Mette Lindberg, der skulle træffe det endelige valg.

Se også: Mette Lindberg langer ud efter Sarah: Det bliver lidt pattet

Og der trak gruppen altså det længste strå, selv om Mette Lindberg ikke var særlig imponeret over fyrenes udgave af ABBA-nummeret Mamma Mia - en version, som hun under showet kaldte for 'corny'.

'De mangler god smag og stil'
- Selvom jeg synes, at de to drenge fra The Competition er nogle ret almindelige drenge, som mangler lidt god smag og stil, så er der også noget virkelig charmerende over det, uddyber Mette Lindberg over for Ekstra Bladet og fortsætter:

- De gør det bare og lever sig ind i det. Og det er sådan noget energi, jeg går meget op i. Jeg synes, det er mega inspirerende.

Se også: Dommer til X Factor-deltager: Det bliver for stift, mand!

Hun håber dog, at med-dommeren Remee vil tage gruppen i en anden retning end det, de viste fredag:

- Jeg håber, at Remee kan tage nogle valg for dem, så det ikke bliver komisk og ikke bliver for musical-provinsielt, siger Mette Lindberg.

Se også: Blachman til X Factor-gruppe: Det er 'halbal'

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!