X Factor-duo gad ikke Remee

'X Factor'-duoen Clifforth & Hein havde håbet på at få enten Thomas Blachman eller Mette Lindberg som mentor

Torben (venstre) og Frank (højre) blev skuffet, da de fik at vide, at de skulle have Remee som mentor, men har sidenhen ændret mening. (Foto: Mogens Flindt)
Torben (venstre) og Frank (højre) blev skuffet, da de fik at vide, at de skulle have Remee som mentor, men har sidenhen ændret mening. (Foto: Mogens Flindt)

Der var ikke udbredt begejstring at hente hos Frank Clifforth og Torben Hein fra duoen Clifforth & Hein, da de fik at vide, at den rutinerede X Factor-dommer Remee skulle være mentor for gruppe-katogorien i årets 'X Factor'.

- Det var helt klart ham, vi mindst ville have, fortæller Torben Hein.

- Vi havde Blachman som nummer 1 og Mette som nummer 2, supplerer Frank Clifforth.

Nu til dags optræder han mest bevæbnet med en guitar, men Frank Clifforth er også en yderst talentfuld fodboldspiller, der tidligere har optrådt i rødt og hvidt (Foto: Klaus Holsting/Polfoto). X Factor - 19. feb. 2016 - kl. 13:56 'X Factor'-stjernes hemmelighed: Tidligere landsholdsspiller

Duoen er dog sidenhen gået hen og blevet mere end begejstret fra den moderigtige 'X Factor'-dommer.

- Han er super fantastisk. Han er der for os hele tiden, og han er altid 150 procent til stede, fortæller de to sangere.

- Han er meget, meget omsorgsfuld og har givet Frank og mig en kæmpe håndsrækning ved at tage det her sats med os, siger en meget rørt Torben Hein, der straks får støtte af Frank Clifforth.

- Men han kan også være bestemt. Han er meget BUM! Tager en beslutning og går direkte efter det, siger Frank Clifforth.

Se også: Eks-junkierne fra X Factor: Ikke kun død og ødelæggelse

Remee's bestemte facon har i den grad vist sig, hvis drengene ikke har gjort sig umage nok, fortæller de.

- Hvis vi møder uforberedt op, så er det altså derefter. Så skal vi nok få det at vide, det er der ingen tvivl om. Han er en person, hvor man virkelig kan mærke, hvad han mener i hele hans kropssprog, siger Frank Clifforth.

Årsagen til, at duoen helst ikke ville have Remee som mentor, var, at hans musiksmag lå langt væk fra hvor, Clifforth & Hein så sig selv.

- Musisk tænkte vi, at vi ikke passede ind hos ham. Han siger også selv, at vores musik er helt væk fra hans boldgade. Så han har virkelig givet os en chance, siger duoen og fortsætter:

- Man kan sige, at vi ikke fik, hvad vi ville, men vi fik sku', hvad vi havde brug for!

Gruppen Clifforth & Hein træder til aften ind på den store 'X Factor'-scene, når årets andet liveshow løber over skærmen klokken 20.00.

Kendte X Factor-deltagers hårde fortid: Min stedfar tæskede mig bevidstløs

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!