X Factor-stjerne med muskelsvind: Folkeskolen var svær

Den 30-årige Sarah Glerup havde det svært i folkeskolen, hvor især lærerne fik hende til at føle sig udenfor

- Min lærer meddelte foran hele klassen, at fra nu af måtte jeg ikke længere bruge hoveddøren, nu skulle jeg gå ind ad handicapdøren i stedet.

Sådan fortæller den 30-årige X Factor-deltager Sarah Glerup, der lider af sygdommen muskelsvind.

Episoden skete på Sarahs folkeskole, da hun var blot ni år gammel. Skolen havde en tung hoveddør, som Sarah ikke kunne åbne selv på grund af sin sygdom, der svækker musklerne.

Derfor plejede hun at vente på en kammerat kom, så de kunne følges ind sammen.

Se også: X Factor-dommen: Blachman er et selvsmagende røvhul

Da skolen byggede en centerbygning til specialklasser for børn med multihandikap, var det dog slut med at bruge hoveddøren for Sarah, oplyste hendes klasselærer hende foran alle hendes klassekammerater.

- Den måde at blive behandlet anderledes. Som om man ikke var et almindeligt barn ligesom de andre. Det var hårdt, siger hun og fortæller, at lærerens måde at håndtere episoden på smittede af på klassekammeraterne.

- Når man hører et voksent menneske sige, at det her barn, som har et handicap, må ikke bruge den samme dør som jer andre, så påvirker det altså børnene i en klasse. Børn kan sku' godt rumme, at man er anderledes. Det er de voksne, der skal lære det.

Se også: X Factor-Frank: Min datter hedder Shine ved en misforståelse

Da Sarah var yngre kunne hun gå selv, men faldt 'hvis nogen bare pustede til hende', fortæller hun. Da hun blev omkring 11 år, blev hun nødsaget til bruge kørestol i stedet.

- Timingen var besværlig. Det var lige, da vi alle begyndte at komme i puberteten, så mens de andre blev mere og mere optaget af at rende på diskoteker, havde jeg i stedet den her store omvæltning at forholde mig til. Så den sidste del af min folkeskole var ikke særlig sjov.

'Jeg var et sært barn'
Det var dog ikke kun Sarahs sygdom, der fik hende til at føle, at hun stak ud fra mængden, da hun var yngre.

- Jeg var på mange måder et sært barn. Både fordi jeg havde muskelsvind, men også fordi, jeg godt kunne lide at læse bøger og sådan nogle ting. Jeg var bare anderledes på mange måder, siger X Factor-sangerinden, der også meget tidligt vidste, at hun var homoseksuel.

- Jeg vidste det allerede, da jeg var 12-13 år, men jeg sagde det selvfølgelig ikke til nogen. Når man bor i en lille by på Lolland og i forvejen stikker ud, så var det udfordrende på mange måder.

Se også: 'X Factor'-Marie: Fik ekstra chance af Remee

Da Sarah så kom på efterskole i 9. klasse, fik hun en god veninde, som hun åbnede sig op for.

- Jeg skrev det til hende i et brev, fordi jeg ikke kunne finde ud af at sige det. Og hun har stadig brevet den dag i dag, fortæller Sarah.

'Bange for at spilde rødvin'
Den funktionsnedsættende sygdom, som Sarah Glerup lider af, betyder at hendes muskler svækkes lidt efter lidt.

For to år siden fik Sarah så svært ved at trække vejret, at hun valgte at få hjælp. Derfor er det nu en respirator, der trækker vejret for hende.

Derfor mødte hun op til sin X Factor-audition med at mål om at bevise, at hendes drømme godt kan udleves på trods af sit handicap. Og det har hun i den grad fået vist.

Se også: Dommen: DE har X Factors største nosser

Fredag aften kan hun nemlig køre sin rullestol hele vejen op på den store X Factor-scene i København, når årets første liveshow i DR's store sangkonkurrence løber over skærmen.

Det er dog ikke helt uden nerver, fortæller Sarah.

- Jeg har det lidt som om, jeg skal på første date. Det er en god nervøsitet, hvor jeg har sommerfugle i maven, men samtidig er jeg lidt bange for at hælde rødvin ud over mig selv. Men jeg glæder mig!

Kendte X Factor-deltagers hårde fortid: Min stedfar tæskede mig bevidstløs

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere