Frådende forsvar: - De skal holde deres kæft

Torsdag aften afgøres 15. sæson af 'Paradise Hotel'. Ekstra Bladet har haft finalisterne i studiet til en snak

Kikset spillestil, jalousi og smarte. Teitur holder sig ikke tilbage, når han svarer på beskyldningerne om, at han skulle have været en passiv spiller i denne sæson Paradise Hotel. Producer: Martin Ekelund

Teitur Skoubo og Anne Plejdrup står i aften overfor Jonass Jannec og Sarah Tiedt, når den 15. udgave af TV3s populære realityprogram 'Paradise Hotel' skal afgøres.

Tre af de fire finalister har været på hotellet ved den mexicanske stillehavskyst fra starten. Alligevel langer mange af jury-medlemmerne ud efter den ene finalist Teitur, der har skabt meget glæde på hotellet.

Underspillet, ikke-værdig og badeferie har nogle af beskyldningerne mod færingen lydt. Kritikken preller dog af på ham, da Ekstra Bladet spørger ind til, hvordan det er at høre folks mening.

- Jeg var der fra dag ét og til finalen. Så kan de snakke ligeså meget som de vil, lyder det selvsikkert fra færingen, der ikke har andet end latter til overs for de slagne jurymedlemmers dom.

- Jeg synes, at de er totalt til grin. De spillede lidt smarte og kom ind midt i spillet - og bliver alligevel spillet ud. Jeg synes bare, at de skal holde deres kæft, lyder det kontante forsvar fra Teitur.

 

Bødlen fra Thorshavn
De fleste af kritikerne glemmer dog at tage højde for, at den fest- og drukglade Teitur i starten af sæsonen mere eller mindre blev kendt som bødlen fra Thorshavn. Det var ham, der smed de fleste piger ud i starten.

- I starten skulle jeg smide mange ud, for så viste jeg, at jeg godt ville have en indflydelse. Jeg ville sørge for, at jeg var en del af spillet og bestemme, hvad der sker på hotellet, siger han.

Tit ses det, at de, der har været i spillet længe og haft et solidt partnerskab, bliver skydeskiver for de andre deltagere. Derfor valgte han også at lægge spillestilen om i løbet af sæsonen.

- Alle ville have os ud. Så jeg skulle bare blive venner med allesammen, så de ville hjælpe mig, hvis jeg endte i en dårlig situation, forklarer han.

Hvem der løber med titlen og pengene i den 15. sæson af Paradise Hotel kan du se i aften klokken 22.00. Ekstra Bladet følger finalefesten live fra klokken 20.30, hvor deltagerne indfinder sig på Lily McGee's i hjertet af København, hvorfra de sammen skal se finaleafsnittet og feste natten lang.

Side 9 Side 9-Melanie: Bornholm er som 'Paradise Hotel' - bare med flere

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere