'Gift ved første blik'-Henriette: - Det var ikke særligt sjovt

- Selvfølgelig ville jeg ønske, at han havde talt med mig om det i stedet for med sin mor. Det kan jeg godt være lidt såret over, siger 'Gift ved første blik'-deltageren

Henriette og Claus er ikke helt enige om, hvordan man vasker tøj.

Indtil nu har 'Gift ved første blik' været noget nær en dans på roser for Henriette Hansen og Claus Henriksen.

Men roser har som bekendt torne, og de begyndte at stikke det ellers så harmoniske og rolige par fra kærlighedseksperimentet.

Claus Henriksen begynder at tvivle på, om mavefornemmelsen er der, og selvom parret har aftalt at sige tingene til hinanden, siger fynboen intet til sin tv-kone.

Først da hun ser torsdagens afsnit - det næstsidste i denne sæson - går det op for Henriette Hansen, hvordan Claus Henriksen har det.

- Det var ikke særligt sjovt at se programmet, for jeg var ikke klar over, at han havde det sådan på det tidspunkt, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men hvis man lægger mærke til, hvad han siger, så siger Claus ikke, at han ikke vil mig. Det er som om, at han bekymrer sig meget om alle omstændighederne omkring os - om alt det praktiske, siger hun.

Luna Elmkjær har gjort, hvad hun kunne for at rydde op i minderne om Anders Pilemand. Foto: DR Film, tv & radio - 30. sep. 2019 - kl. 06:03 Ny chokerende besked til Luna: Sølle seks kroner værd

Henriette Hansen kan godt forstå Claus Henriksens bekymring for at såre hende, hvis han er ærlig. Især fordi hun ikke lagde skjul på, at hun var smålun på ham.

- Men selvfølgelig ville jeg ønske, at han havde talt med mig om det i stedet for med sin mor. Det kan jeg da godt være lidt såret over. Men i bund og grund synes jeg, at det er godt, han får sat ord på, hvordan han har det. Men jeg må også sige, at de har givet den gas med klipningen i det her afsnit. Så dramatisk har vi altså ikke følt det. Men det skal de have lov at spille på. Vi er blevet fremstillet som et meget roligt par, så det er fint, at der kommer lidt larm her hen mod slutningen, siger hun.

Selvom Claus Henriksens tvivl var reel, synes han også, at der er blevet gået til den rent tv-dramaturgisk.

- Der var meget drama i det afsnit, og det gælder jo alle par. Der er jo stort set intet positivt. Men for vores vedkommende ville da det også være underligt at deltage i eksperimentet og slet ikke have nogle udfordringer, siger han.

Henriette og Claus taler åbent og ærligt om deres udfordringer fra fortiden. Foto: DR Film, tv & radio - 20. sep. 2019 - kl. 11:35 Henriette fra 'Gift ved første blik': - Jeg følte mig som en fiasko

Han fortæller, at han var presset på det tidspunkt under optagelserne. Også over forventningerne til sig selv.

- Derfor gik jeg til min mor. Hun er god at tale med. Hendes råd var, at jeg skulle tage kontakt til eksperterne og ellers lade være med at tænke for meget over tingene. Men på det tidspunkt var jeg lidt ramt af, at jeg lige skulle mærke efter. Det hele gik så hurtigt, og så var det nok også den praktiske Claus, der begyndte at tænke over, hvordan vi skulle få en rigtig hverdag til at fungere med så lang afstand mellem os. Jeg kunne ikke rigtig se, hvordan vi skulle løse det.

- Tror du også, at det var for at beskytte dig selv, at du begyndte at tænke praktisk. At det kunne være en undskyldning, hvis det nu ikke ville gå efter eksperimentet mellem dig og Henriette?

- Måske ubevidst, ja, siger han.

Claus Henriksen var mod slutningen af eksperimentet bekymret for, hvordan det skulle gå, når det for alvor blev hverdag. Foto: DR
Claus Henriksen var mod slutningen af eksperimentet bekymret for, hvordan det skulle gå, når det for alvor blev hverdag. Foto: DR

Se om Claus og Henriette fortsætter deres ægteskab, når eksperimentet slutter, når DR1 på torsdag sender sidste afsnit af 2019-udgaven af 'Gift ved første blik'. Det er klokken 20.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere