Gustav dropper sin bedste ven: - Jeg føler mig misbrugt

Realitystjernen føler sig udnyttet og misbrugt af Sy Lee, og derfor har han nu cuttet kontakten

Sy Lee og Gustav Salinas har været venner siden de for fire år siden begge deltog i 'Divaer i junglen' på TV3. (Foto: All Over)
Sy Lee og Gustav Salinas har været venner siden de for fire år siden begge deltog i 'Divaer i junglen' på TV3. (Foto: All Over)

Realityvennerne Gustav Salinas og Sy Lee har været uadskillelige, siden de for fire år siden deltog i 'Divaer i junglen' på TV3. Men nu er det slut. Gustav har nemlig valgt at droppe kontakten med sin nu tidligere bedste ven.

- Han har gennem længere tid gjort en masse ting, som jeg ikke kan acceptere. Jeg føler, at han har svigtet mig og brudt den tillid, som der er i et venskab. Så nu kan jeg ikke mere, fortæller Gustav til Ekstra Bladet.

Se også: Derfor stemmer Gustav på...

Sy Lee bekræfter over for Ekstra Bladet, at de to realitydeltagere ikke længere snakker sammen. Til gengæld afviser han, at han på noget tidspunkt skulle have udnyttet Gustav.

- Jeg er meget skuffet og ked af det over, at Gustav har valgt at dele en privatsag med medierne. De ting, han fortæller, bunder i misforståelser, og jeg har på intet tidspunkt misbrugt ham, siger Sy Lee.

Gustav er ikke tilfreds med, at forlaget Zetland udgiver en single om ham og dermed tjener penge på hans navn. (Foto: Anthon Unger) Danske kendte - 4. maj. 2015 - kl. 12:33 Gustav er sur: Forær mig væk

Uønsket surpriseparty
Ifølge Gustav har Sy Lee en stor ambition om at komme frem i livet, og Gustav mener, at Sy Lee af den årsag flere gange er gået bag hans ryg for at vendte tingene til sin egen fordel.

- Til finalen på 'Jeg er en Celebrity - Få mig væk herfra' var det eneste, jeg havde lyst til at være alene sammen med mine barndomsveninder, og det vidste Sy godt. Men han havde sørget for at hele pressen kom hjem til mig og lavede live tv uden at fortælle mig det, så han kunne stille sig frem og sige, hvordan det havde været at se sin gode ven i programmet, fortæller Gustav.

Sy Lee skulle ifølge Gustav desuden have beordret Gustav at droppe kontakten til flere af sine venner samt have taget æren for et arrangement, som Gustav holdt til ære for kræftramte børn.

- Jeg ved godt, at han ikke gør det, fordi han er et dårligt menneske, men det er stadig ikke okay, slår Gustav fast.

Se også: Sy Lee overfaldet

Brug for en pause
Sy Lee fortæller, at det var ham, der i første omgang sagde til Gustav, at han havde brug for en pause fra venskabet. Gustav skrev efterfølgende tilbage, at Sy Lee aldrig skulle kontakte ham igen.

- Gustav har nogle holdninger og regler, som jeg ikke kunne tilpasse mig. Hvis han ikke snakker med en person længere, må jeg heller ikke have noget med dem at gøre. Gustav er meget yngre end mig og vi tænker bare forskelligt. Derfor havde jeg brug for en pause, siger Sy Lee.

- Jeg holdt en fest for Gustav for at gøre ham glad, fordi han havde sagt, at han ikke selv kunne overskue det. Jeg er meget ked af, at han har misforstået det på den måde.

(Foto: Anthon Unger) TV - 12. maj. 2015 - kl. 08:30 TV: Se Gustav kigge tilbage på jungle-opholdet

Selvom både Gustav Salinas og Sy Lee lige nu har brug for en pause fra deres venskab, er der ingen af dem, der udelukker, at de kan blive venner igen på et senere tidspunkt.

- Det er ikke, fordi jeg aldrig vil snakke med ham igen, men nogle gange må man bare sætte nogle spilleregler, siger Gustav.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

63 kommentarer
Vis kommentarer