Gustav: Jeg er flov over, hvad jeg har sagt til folk på TV

Tv-aktuelle Gustav Salinas fortryder ikke sin medvirken i nogle programmer. Kun hans udseende og de ting, han nogle gange har sagt til andre på tv

Gustav Salinas har stillet sig selv til rådighed for lidt af hvert - senest TV3-programmet 'I'm a celebrity - get me out of here!' (Foto: Anthon Unger)

Da reality-stjernen Gustav Salinas første gang så sig selv i fjernsynet, fik han det helt fantastisk.

Det var dengang, han medvirkede i datingprogrammet 'Dagens Mand'.

- Jeg kunne næsten ikke tro det. Jeg var så oppe at køre over, at jeg var på tv. Jeg viste det til alle mine venner, fortæller Gustav Salinas til Ekstra Bladet.

Dans med de kendte - 14. mar. 2015 - kl. 09:45 TV: Gustav i vild panik i junglen

Se også: TV: Se Q og Skibby bagtale Gustav

Men sådan har det ikke altid været. Flere gang har han nemlig været flov over sig selv og sin opførsel i de utallige reality-programmer, han har været med i.

- I dag kan det godt være pinligt. F.eks. med den måde, jeg var på i 'For lækker til Love', fortæller Gustav Salinas og fortsætter:

- Jeg gik og sagde, at jeg var lækker hele tiden. Og jeg var så grim. Når jeg ser programmet i dag, tænker jeg 'hvordan kunne jeg gå og sige, jeg var så lækker?'. Jeg manglede jo totalt jordforbindelse.

Og han er heller ikke helt stolt af ’Dagens Mand’ i dag, som ellers gav ham gennembruddet.

- Der var jeg så orange. Jeg var jo ikke brun. Jeg lignede en, der var blevet tabt i en balje med selvbruner fra Matas.

Se også: Gustavs bil ridset tre gange på to uger

De ti kendisser får taget de sidste pressebilleder, inden de må efterlade deres smarte tøj og makeup og drage ind i Sydafrikas jungle. (Foto: Anthon Unger) TV - 11. mar. 2015 - kl. 11:07 Bag om: Sådan foregår reality i virkeligheden

Han har dog aldrig fortrudt hans deltagelse i nogle programmer. Kun hans opførsel og især hvorfor han ikke har gjort mere ud af sig selv.

- Især fordi de genudsender lortet. Det kan altså godt være rigtig flovt, for så tror folk jo, at jeg ser sådan ud. Og jeg har altså taget 20 kilo på siden - i muskler selvfølgelig, griner Gustav Salinas.

De fleste danskere kender Gustav, og de fleste ved også godt, at han kan virke en anelse overfladisk, når han er på skærmen.

- Jeg kan godt være flov over, hvad har jeg sagt til folk. F.eks. i 'For Lækker til Love' - det var jo frygteligt. Der er jeg trods alt blevet lidt klogere, siger han.

Gustav Salinas er i øjeblikket aktuel i tv-programmet 'Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra!'

Gustav vil gå hele vejen for at vinde programmet og de 250.000. Han skal nemlig bruge penge til hans projekt om at åbne en skønhedssalon. (Foto: Anthon Unger) TV - 4. mar. 2015 - kl. 19:21 Se kongen af reality på tv-optagelse i Sydafrika

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere