Iskold Blachman om sidste års 'X Factor'-vinder: Jeg har ikke lovet ham en skid

Thomas Blachman er ligeglad med, hvad deltagerne laver, når de er færdige i programmet

Hør Blachmans svar til Ekstra Bladets reporter her. Video: Max Madsen

Sidste års 'X Factor'-vinder, Kristian Kjærlund, spillede for godt 200 mennesker (inklusiv lydmand og hans far) på dette års Smukfest. Men hans mentor, Thomas Blachman, er faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad han foretager sig.

23-årige Kristian Kjærlund sammen med Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
23-årige Kristian Kjærlund sammen med Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt
 

- Når man er færdig med at gå på en uddannelsesinstitution, så tager dekanen jo ikke de studerende i hånden og hjælper dem gennem livet. Det samme her. Jeg var ikke til koncerten, men jeg kunne forstå, at der var mange mennesker i forhold til tidligere. Dagen før var der vist kun omkring 50 mennesker, siger Thomas Blachman til Ekstra Bladet.

- Men er det tilfredsstillende, at vinderen af 'X Factor' spiller for 200 mennesker på Smukfest?

- Det rager mig en skid, hvad fanden de foretager sig bagefter, de unge mennesker. Det er ikke en del af min opgave. De kan blive tandteknikere eller journalister på Ekstra Bladet. Det hedder almindelig menneskelig frihed. De melder sig til et subkulturelt format, der eksploderer over 12 uger, mens der sidder en million mennesker og ser på det. Og der er det en magtdemonstration i Kristians tilfælde, hvad fanden der skete med ham. Han gjorde det sindssygt godt i programmet, siger Thomas Blachman.

- Har du ikke svigtet Kristian Kjærlund efterfølgende?

- Svigtet? På ingen måder. Jeg har ikke lovet ham en skid, slår Thomas Blachman fast.

- Hvad med 'Place on Earth', de vandt 'X Factor' og er nu splittet op?

- Jeg har jo vist dem vejen. Skulle jeg bruge den pause, jeg har fra det her på at rende rundt i en ungdomsklub og prøve at forvalte unge menneskers egoer og frustrationer? Hvad rager det mig. Jeg har selv børn, mand. De skal også have opmærksomhed. Min samvittighed er ren.

- Hvad er meningen så med at vinde 'X Factor'?

- Det betyder, at du synger den allersidste sang, der bliver sunget, fordi du har udviklet dig allermest, lyder det fra Blachman.

56-årige Thomas Blachman. Foto: Jonas Olufson
56-årige Thomas Blachman. Foto: Jonas Olufson

flash - 15. aug. 2019 - kl. 18:49 Sofie Linde dybt berørt af dokumentar: - Det er skrækkeligt

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere