Kendt radioprogram skifter kanal

DR er ved at omrokere, og i den forbindelse vil 'Musikquizzen' med Kenneth K efter nytår overgå til P4

Radiovært på 'Musikquizzen' Kenneth Karskov Foto: Privat
Radiovært på 'Musikquizzen' Kenneth Karskov Foto: Privat

Hver søndag har P3's lyttere kunnet dyste i musikviden med vært Kenneth K i det populære program 'Musikquizzen'.

Men når vi er hoppet ind i det nye år, vil det populære program i stedet kunne høres på P4. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DR.

Flytningen glæder Kenneth K, forklarer han til Ekstra Bladet.

- Jeg tænker, det bliver super fedt! Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er jo noget, jeg gerne selv har villet, lyder det fra en tilfreds Kenneth Karskov, som har været ansat på P3 i 17 år.

I begyndelsen af 2016 foretog det populære program 'Mads & Monopolet' samme skift, og siden er det kun gået én vej for seertallene

Se også: DR-vært stopper og får chefstilling

Nyt publikum og ny sendetid
Den nye lytterskare på P4 betyder også, at 'Musikquizzen' kan spille nogle af de gamle ørehængere.

- I dag quizzer jeg ikke i musik fra 90'erne. Men det er noget, vi kan komme til at gøre nu, og vi kan også tage musikken endnu længere tilbage, siger Kenneth K. Det er kun de lidt større programmer som Mads og Monopolet, der får lov at skifte fra P3 til P4, og det er også et skulderklap, lyder det fra Kenneth K.

'Musikquizzen' vil blive sendt på P4 fra klokken 16 til 18 om søndagen.

Se også: DR-vært afslører: Har scoret ministersøn

Farvel til..
I DR's sortering af nye og gamle programmer har de også måtte sige farvel til en række programmer. På P5 er det fra nytår 'Danmarksmester', 'Dobbelt op - med Keld Heick', 'Magiske Hits', 'P5 Paletten', 'Weekendpaletten', 'Peters Verden' og 'Middag på 5’eren', der fjernes.

'Hithouse' og 'Eldorado' med Jørgen de Mylius, 'Giro 413' og 'Dansktoppen' med Peter Sten samt 'Nis på P5' med Nis Bosdal er blandt de programmer, der fortsætter på P5 efter 1. januar.

Se også: Julie fra DR raser: - Lad være med at tage billeder af mig i smug
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen