Kendt tv-vært skal skilles

Efter 22 år vil Larry King nu skilles fra sin kone, Shawn King

Larry King og hans kone, Shawn King, i 2018. Foto: Kena Betancur
Larry King og hans kone, Shawn King, i 2018. Foto: Kena Betancur

Efter 22 år lader Larry King sig nu skille fra sin syvende kone, Shawn King.

Det skriver flere amerikanske medier.

Den 85-årige talkshow-vært har tirsdag underskrevet skilsmissepapirerne i retten i Los Angeles.

Shawn King er skuespiller, men arbejder nu som tv-vært. Parret blev gift i 1997 og har to voksne sønner, Chance og Cannon.

Tilbage i 2010 søgte begge parter om skilsmisse, men endte med at trække det tilbage.

Se også: Larry King opereret

Larry King har en imponerende række ægteskaber bag sig. Han har siden 1952 været gift otte gange med syv forskellige kvinder. Han var således gift med den tidligere Playboy-model Alene Akins to gange fra 1961 til 1963 og igen fra 1967 til 1972.

Larry King har fem børn i alt. Ud over sine to drenge med Shawn King har han et barn med Annette Kaye og to børn med Alene Akins. Derudover har han ni børnebørn og fire oldebørn.

Larry King arbejder stadig som tv-vært. Han er aktuel i talkshowet af samme navn 'Larry King Now' i hverdagene, og i weekenderne styrer han slagets gang i 'Politicking with Larry King'. 

Fra 1985 til 2010 var han vært på 'Larry King Live' på CNN, som blev sendt hver aften i hverdagene.

Larry King havde tydeligvis ikke selv opdaget den våde plet, da han velvilligt stillede op til et foto ved siden af sin bil efter at have været på restaurant i Hollywood. (Foto: All Over) Intl. kendte - 5. apr. 2015 - kl. 06:52 Larry Kings pinlige plet

84 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere