Kim Kardashian evakueret: Frygter for sit hjem under skovbrand

Lady Gaga og Kim Kardashian er blandt de mange evakuerede i Californien, der hærges af voldsom skovbrand

Hollywood-stjernen frygter for, at de skovbrande, der lige nu hærger Californien, får store konsekvenser for hende. Se her, hvor slemt det står til. (Video: AP)

Hollywood-kendisser frygter, at deres hjem vil gå op i flammer under en voldsom skovbrand i det sydlige Californien i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skovbranden, der spreder sig hurtigt, har blandt andet medført evakueringer af indbyggerne i byerne Malibu og Calabasas, der er kendt for deres velhavende indbyggere. Heriblandt stjerner som Kim Kardashian og Lady Gaga.

Reality tv-stjernen Kim Kardasian blev torsdag evakueret fra sit hus i nærheden af Calabasas, hvor hun bor med sin mand, rapperen Kanye West.

På Twitter skriver hun, at hun har fået at vide, at flammerne har ramt deres ejendom, men at situationen igen skulle være under kontrol.

Samtlige 12.000 indbyggere i Malibu er blevet evakueret fredag, hvor myndighederne oplyser, at branden er ude af kontrol.

Sangerinden Lady Gaga har lagt en video op på Instagram, hvor hun fortæller, at hun fredag er blevet evakueret fra sit hjem i Malibu. I videoen kan man se, at der er store røgskyer over hendes hjem.

Ifølge mediet TMZ er den kendte forkæmper for transkønnedes rettigheder Caitlyn Jenners hus i Malibu blevet ødelagt af flammer.

Jenners agent vil over for Reuters ikke give oplysninger om ejendommens tilstand, men fortæller, at Jenner er i sikkerhed.

I Malibu ligger også flere filmstudier, hvoraf flere er blevet ødelagt af branden. Blandet andet det studie, hvor tv-serien Westworld er optaget.

En anden voldsom skovbrand hærger samtidig den nordlige del af Californien, hvor fem personer har mistet livet i byen Paradise.

Ifølge nyhedsbureauet AP er Paradise, der ligger knap 300 kilometer nordøst for San Francisco, nærmest jævnet med jorden.

Brandene i delstaten har haft gunstige betingelser med kraftige vinde og et tørt landskab.

Flere huse er allerede blevet ædt af flammerne fra de massive skovbrande.
Flere huse er allerede blevet ædt af flammerne fra de massive skovbrande.

 

112 - 10. nov. 2018 - kl. 06:07 Ni personer dræbt i voldsom brand i Californien

Se også: Ekskæresten afslører: Reality-stjerne havde kuffert med sexlegetøj

Se også: Lavede sexbånd med Kardashian: Jeg er videre

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen