Kongelig kovending: Dropper dyre bilgaver

Kongehuset modtager ikke længere dyre biler fra erhvervslivet

Kronprinsparret stillede op til foto, da de modtog den ene af i alt fem biler i anledning af deres bryllup. Det kommer ikke til at ske igen. Foto: Chris Nørgaard Hansen
Kronprinsparret stillede op til foto, da de modtog den ene af i alt fem biler i anledning af deres bryllup. Det kommer ikke til at ske igen. Foto: Chris Nørgaard Hansen

I årevis har medlemmer af det danske kongehus været særdeles flot kørende. Nogle af hestekræfterne har været arvede, andre købte, men mange har også været gaver fra generøse bilimportører, der har set en fidus i at få omtale ved at levere deres nyeste model til medlemmer af kongehuset.

Især i forbindelse med runde fødselsdage og familieforøgelser er den kongelige vognpark blevet udvidet uden omkostninger for de kronede hoveder selv.

Men nu er det slut.

Fremover takker kongehusets medlemmer nej til gratis, firhjulet legetøj. Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

- Det kan godt være, det var sådan engang, men i dag modtager kongehuset ikke biler som gaver ligesom kongehusets medlemmer ikke deltager i direkte markedsføring af virksomheder og produkter.

Kongehusets kommunikationsafdeling ønsker ikke at oplyse over for Ekstra Bladet, hvornår denne ændring er trådt i kraft, eller om det også gælder andre dyre gaver som eksempelvis både.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er regler for, hvad kongehuset egentlig må modtage, lyder svaret således:

- Vi bruger vores sunde fornuft.

Se også: Alexandra om kritik af prins Nikolai: Han blev misbrugt

Noget af en holdningsændring
Jens Høvsgaard, der er journalist og forfatter til bogen 'Det koster et kongerige', er overrasket over kongehusets kovending.

- Det er sgu en exceptionel nyhed. Det er noget af en holdningsændring. Så gavner det da noget at skrive om det, for de lytter åbenbart engang imellem, konstaterer han med et grin til Ekstra Bladet.

- Hvor overraskende er det?

- Det er lidt overraskende, men det er en glædelig overraskelse. Det er jo også bydende nødvendigt, hvis man vil have en respekt om kongehuset. Tiden kræver gennemsigtighed, så det er det eneste rigtige, for tidligere har det været for uklart, hvem der betalte hvad i forhold til sponsorgaver i form af biler, både og diverse transport. Det giver ikke mening, at de ikke kan betale selv, når man giver dem en ophøjet position og en rimelig god apanage, forklarer han.

Sociolog Christoph Ellersgaard Sociolog, der er forfatter til 'Magteliten' og adjunkt på CBS, peger på, at fraværet af danske bilproducenter kan være grunden til, at man har sagt nej tak til biler.

- Med den type gaveøkonomi kan man risikere at skylde nogen noget. Og det er svært at forsvare, at man får en gratis bil, når vi ikke har danske bilproducenter. Man kan ikke dække sig ind med, at man promoverer danske produkter eller danske arbejdspladser, når kongehuset kører rundt i en Volvo, og så bliver det meget tydeligt, at man kun agerer reklamesøjler, forklarer han.

Sådan er reglerne i Norge og Sverige

Hos både det svenske og norske kongehus er gaveregnen fra erhvervslivet stoppet for længst.

I 2003 besluttede den nytiltrådte svenske hofstaldmester, Mertil Melin, at det var slut med at modtage eksempelvis dyre biler.

- Dengang leverede både Saab og Volvo gratis biler til det svenske kongehus. Jeg mente fra start, at det er en usund kultur, fordi man havner i en situation, hvor disse firmaer kan forvente at få nogle tjenester til gengæld for deres gaver, og hvor man ikke har kontrol over, hvordan de anvender billeder og fremstiller de kongelige, har han tidligere forklaret til Ekstra Bladet.

Siden fulgte ’kollegerne’ i Norge trop i 2016.

- Vi prøver at gøre det klart, at vi ikke har bindinger til nogen, fortalte kong Harald om beslutningen i 2015.

- Det er et eksempel på, at kongehuset har ændret sig i takt med, at samfundet har ændret sig. Tidligere var det helt o.k. at tage mod gaver i forskellige situationer, hvor det i dag ikke er rigtigt at gøre det. Nu er der meget strengere regler. På samme måde har vi ændret os og indført en ny praksis, forklarede hofchef ved det norske hof Gry Mølleskog til Ekstra Bladet i 2016.

Gaver fra privatpersoner og organisationer er dog fortsat velkomne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En udpluk af kongehusets vilde bilgaver

I mange år blev der ikke lagt skjul på kongehusets nære forhold til bilproducenter. Her får Margrethe en Volvo i 18-års gave. Prisen var dengang 26.210 kroner - svarende til 381.616 kroner i nutidskroner. Foto: Politiken

Da Frederik fyldte 18, fik han blandt andet en Volvo 480 ES foræret. Pris: 294.407 - eller 576.904 kroner i dag. Det var en god forretning for den svenske bilproducent, da bilen efterfølgende blev kendt som 'prinsebilen'. Foto: Jens Dresling

Prins Joachim blev også flot kørende, da han blev myndig. Han fik en Mercedes 190 E af importøren Bohstedt-Petersen til en værdi af 471.935 kroner og altså svimlende 924.778 kroner anno 2018. Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix

I 1987 var Frederik Volvo utro, da han fik sin sorte BMW M3. Pris: 688.827 kroner - eller hele 1,3 millioner kroner i dag. Foto: Jytte Bjerregaard/Polfoto
I 1987 var Frederik Volvo utro, da han fik sin sorte BMW M3. Pris: 688.827 kroner - eller hele 1,3 millioner kroner i dag. Foto: Jytte Bjerregaard/Polfoto

I 2003 forærede Mitsubishi prins Henrik en firhjulstrækker model Pajero til 727.000 kroner. Det var en god 'handel' for firmaet, da 'bilen var i mange ugeblade og magasiner', forklarede daværende direktør Casper Schlutz til B.T.

Blandt de fem(!) biler, kronprinsparret modtog i anledning af deres bryllup i 2004 var denne Saab 9-3 Aero Cabriolet til en værdi af 740.000 kroner. Her stiller de op til foto med giveren Peter Hansen.  Foto: Chris Nørgaard Hansen

Marie Cavallier fik en Cadillac BLS Diesel i bryllupsgave til knap en halv million fra Andersen & Martini. Foto: Andersen & Martini
Marie Cavallier fik en Cadillac BLS Diesel i bryllupsgave til knap en halv million fra Andersen & Martini. Foto: Andersen & Martini

Prins Nikolai måtte 'nøjes' med en Renault Twingo, da han blev myndig i august 2017. Den fås til under 100.000 kroner. Foto: PR
Prins Nikolai måtte 'nøjes' med en Renault Twingo, da han blev myndig i august 2017. Den fås til under 100.000 kroner. Foto: PR

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Andre regler for Nikolai

Mandag kom det frem, at biludlejningsfirmaet Sixt havde reklameret med, at 19-årige prins Nikolai havde 'valgt bil på abonnement fra Sixt All-Inclusive'. Det fremgik af en pressemeddelelse, som efterfølgende er blevet slettet.

Kongehusets kommunikationsafdeling fik travlt med at beklage på vegne af prinsen, der ifølge dem ikke må reklamere på den måde.

- Kongelige markedsfører ikke virksomheder eller produkter. Prins Nikolai beklager fejltagelsen, som der nu er rettet op på, lød det fra kongehusets kommunikationsafdeling.

Den formulering fik Ekstra Bladet til at studse - for havde ikke både Nikolais far og farbror gjort præcist det samme flere gange?

Jo, men det er slut, lyder meldingen altså fra kongehusets kommunikationsafdeling, der ingen kommentarer har til, at det efterfølgende ser ud til, at modelprinsen Nikolai ikke havde indgået en aftale med Sixt.

Ifølge hans mor, grevinde Alexandra, havde den unge prins blot sagt ja til at få taget et foto til internt brug i firmaet.

Prins Nikolai på sin fødsesldag 28. august 2017. Foto: Tariq Mikkel Khan
Prins Nikolai på sin fødsesldag 28. august 2017. Foto: Tariq Mikkel Khan
 
Se også: Aldrig set før: Derfor flipper folk ud over Mary

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bildirektør: Jeg har ikke råd længere

Peter Hansen er administrerende direktør Andersen & Martini og gav i løbet af en fireårig periode i alt tre dyre biler til prinsesse Mary og prinsesse Marie.

Først en kongeblå Saab 9-3 Aero Cabriolet til Mary i forbindelse med hende og Frederiks bryllup. Siden blev den byttet lige over til en stationcar, da prinsesse Isabella kom til i 2007. Og i 2008 fik prinsesse Marie en Cadillac.

Da kronprinsfamilien blev udvidet med tvillinger i 2011 tilbød Peter Hansen familien en endnu større familiebil, men det blev aldrig aktuelt, forklarer han til Ekstra Bladet.

Direktøren beskriver sig selv som royalist, men plejer ikke omgang med kongehuset. Han har ikke fungeret som uofficiel hofleverandør i ti år og er derfor heller ikke ked af kongehusets overraskende melding om, at den slags store gaver hører fortiden til.

- Nej, overhovedet ikke. Det er jo også meget dyrt, konstaterer han og tilføjer, at han fik amerikanske General Motors, der dengang ejede begge bilmærker, til at betale regningen.

- Du har tidligere sendt meddelelser ud om gaverne. Går du glip af megen reklame nu?

- Oprigtig talt nej. Det var begrænset, hvad det gav. Men det er det gode ved markedsføring. Man aner ikke om pengene er givet godt givet ud, siger han med et grin og tilføjer:

- Hvis nogen spurgte mig i dag, ville jeg sige, at jeg har slet ikke råd.

84 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere