Intet brag til Mary

Mary afslører overfor Ekstra Bladet, at festlighederne i forbindelse med hendes fødselsdag er på vågeblus

Mary var til modeshow i går og kan se frem til en stille fødselsdag. (Foto: Anthon Unger).
Mary var til modeshow i går og kan se frem til en stille fødselsdag. (Foto: Anthon Unger).

Amalienborgs naboer behøver ikke frygte bulder og brag fra slottet i anledning af, at Mary på tirsdag fylder 41 år.

Weekenden kommer nemlig til at stå på alt andet end kæmpe fester med champagnedrikkende jetsetttere.

Det afslører den snart 41 år gamle kronprinsesse overfor Ekstra Bladet.

- Det bliver meget stille og roligt efter 40 år sidste år, fortalte Mary, da hun i går var til modeshow hos Designers Nest.

Her blev hun også forsynet med en helt ny bodyguard, da messens direktør, Jan Carlsen, kom farende og puffede pressen væk.

Læs også:

Se også: Mary til tøseaften med Marie

Angiveligt er spørgsmål om fødselsdag no go blandt kendte. Først var det Nicklas Bendtner, der ikke måtte tale om sin 25 års fødselsdag for Julie Zangenbergs PR-agent, Elisa Lykke, og for Jan Carlsen er det åbenbart også et sprængfarligt emne.

Derfor var det ikke muligt at få opklaret, om fødselsdagen skal fejres med venner, eller om den står på bløde sokker og nattøj med ungerne.

Ekstra Bladet nåede dog forinden at spørge landets kommende dronning, hvad hun syntes om showet.

Læs også:

Se også: Knust Mary kunne ikke holde tårerne tilbage

- Det var innovativ brug af tekstiler. Det var spændende at se noget nyt.

Herefter ville en anden journalist vide, om Mary havde fundet noget inspiration under modeugen, men spørgsmål om mode var altså heller ikke velset hos messe-direktøren, der satte en stopper for enhver snak til trods for, at Mary var i gang med at forklare.

Sidste år stod den på et brag af en fest, da Mary rundede de 40 med en stor skare af venner, der alle var inviteret til kalas på Amalienborg.

Den blev holdt om lørdagen dagen før, hun fyldte 40 og på selve dagen kom svigermor på besøg til halvanden times kaffeslabberas.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere