Kronprinsen sætter Giro-etape i gang

Kronprins Frederik vil kaste glans over to danske Giro d'Italia etaper i Herning og Horsens i næste måned

Frede sætter pedal-tramperne i gang i Herning og Horsens til sommer. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Frede sætter pedal-tramperne i gang i Herning og Horsens til sommer. (Foto: Thomas Lekfeldt)


Se også: Frede vil øge fokus på børnearbejde



Se også: Kronprinsen vil EM-juble med Bendtner

Kronprins Frederik har meldt sin ankomst til cykelløbet Giro d'Italia, som i år begynder i Danmark den 5. maj.

Kronprinsen vil den 6. maj være i Herning for at åbne 2. etape, og dagen efter er han i Horsens til 3. etape.

De jyske byer glæder sig til det kongelige besøg.

- Det er en stor ære, at Hans Kongelige Højhed, kronprins Frederik, ønsker at besøge Herning i forbindelse med starten på Giro d'Italia, siger Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i en pressemeddelelse.

- Det er altid noget ganske særligt, når en repræsentant fra det danske kongehus finder tid til at besøge byen.

- Kronprinsen er jo meget interesseret i sport, og jeg glæder mig til at byde ham velkommen her i byen til en af de største sports-events, der nogensinde er foregået i Danmark, siger Lars Krarup.

En flot gestus
Også i Horsens er der jubel over kronprinsens besøg.

- Jeg er utrolig stolt over, at Hans Kongelige Højhed, kronprins Frederik, har valgt også at kaste glans over Horsens i forbindelse med afviklingen af den største idrætsbegivenhed i Danmark i 2012, siger borgmester Jan Trøjborg (S).

- At kronprins Frederik oven i købet har sagt ja til at cykle med i VIP-løbet i forbindelse med 3. etape i Horsens, betragter jeg som en fantastisk cadeau til vores arrangement. Det er en flot gestus og et stort kompliment til de to værtsbyer, vurderer Jan Trøjborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere