Kronprinsen skal løbe på ski med Pippa

Kronprins Frederik deltager i det svenske langrendsløb Vasaløbet 4. marts i Sälen

Kates søster Pippa deltager også i det traditionsrige langrendsløb. (Foto: All Over Press)
Kates søster Pippa deltager også i det traditionsrige langrendsløb. (Foto: All Over Press)

Det danske kongehus er repræsenteret i det traditionsrige svenske langrendsløb Vasaløbet 4. marts ved kronprins Frederik.

Kronprinsen er således med til at fejre 90-års-fødselsdagen for skiløbet, som begynder på søndag i Sälen, oplyser kongehuset.

Pippa deltager også
Den sportsbegejstrede danske kronprins bliver ikke det eneste royale indslag i langrendsløbet.

Også hertuginden af Cambridge Catherine Middletons søskende Pippa og James Middleton deltager i løbet.

I 1977 gennemførte Kong Carl XVI Gustav løbet, og prins Carl Philip var med i 2004. Prinsesse Madeleine gennemførte kvindeudgaven, TjejVasan, i 2008.

Skikonkurrencen har eksisteret siden 1922. Det er verdens ældste og længste langrendsløb.

Vasaløbet skydes i gang af Prins Carl Philip, og der vil være cirka 15.800 deltagere på løjpen.

1 af 2 Kronprins Frederik løb alpint under vinterferien i Verbier med Mary og de fire børn. Nu gælder det langrend. (Foto: Maxime Schmid)
2 af 2 Kates søster Pippa deltager også i det traditionsrige langrendsløb. (Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer