Så lidt arbejder kronprinsen

DR har minutiøst gennemgået kronprinsens kalender for de seneste to år, så der en gang for alle kan komme klarhed over, hvor tung en arbejdsbyrde Frederik løfter

Kronprinsen burde ikke have noget problem med at  finde plads i sin kalender til Helle Thornings ekstra 12 minutter. (Foto: Anthon Unger)
Kronprinsen burde ikke have noget problem med at finde plads i sin kalender til Helle Thornings ekstra 12 minutter. (Foto: Anthon Unger)


Se også: Frederik og Marys spejlblanke julekalender

Når diskussionerne om kongehuset raser mellem royalister og republikanere, er der to emner, der som regel står højt på dagsordenen.

Det ene er, hvor mange penge kongehuset koster, og det andet er, hvor meget - eller hvor lidt - de kongelige arbejder for de mange millioner skattekroner, de årligt tildeles.

I aften kan man i DR-programmet Detektor se, præcis hvor meget Danmarks kommende konge pukler for sine millioner.

Fact-tjekkerne hos DR er kommet frem til, at kronprinsen i 2010 arbejdede 136 dage og i 2011 arbejdede 140 dage.

Til sammenligning arbejder en almindelig dansk lønmodtager typisk et sted mellem 220 og 230 dage om året for at få penge i kassen til boliglån, børnepasning og benzin.

Tennis, fodbold og kapsejlads
De kongelige arbejdsdage har desuden vidt forskellig karakter og dækker blandt andet over fornøjelige formål som tilskuer ved fodbold VM og tennis-kampe samt sejlads på kronprinsens egen båd. Alt sammen tælles med i det samlede antal arbejdsdage.

- Der står ikke noget i kronprinsens arbejdskalender om, hvad der er arbejde, og hvad der er fritid. For når Kronprins Frederik viser sig offentligt, så forventer alle, at han opfører sig på en bestemt måde, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen fra Københavns Universitet til Detektor.

På detektors hjemmeside kan man se Kronprinsens kalender, så man selv kan tælle efter og vurdere, hvor mange af de officielle pligter, der kan betegnes som reelt arbejde.

Hele historien kan ses i aften klokken 20.00 i Detektor på DR2

Se også: Frede kom for sent hos mor



Se også: Fredes forudsete flop

1 af 2 Rejser med tilhørende sjove hatte er en del af det hårde årsprogram for en kronprins. (Foto: AP)
2 af 2 Kronprinsen burde ikke have noget problem med at finde plads i sin kalender til Helle Thornings ekstra 12 minutter. (Foto: Anthon Unger)
1 kommentar
Vis kommentarer