Euroman var advaret mod løgnagtig bartender

De røde advarselslamper var tændt, inden Euroman valgte at bringe en artikel med bartender Paul Muldowney, der anklager Grevinde Alexandra for at stjæle

Dansk Bartender Laug opfordrede Euroman til at droppe interviewet med Paul Muldowney, der beskylder Grevinde Alexandra for at stjæle. (Foto: Thomas Borberjg)
Dansk Bartender Laug opfordrede Euroman til at droppe interviewet med Paul Muldowney, der beskylder Grevinde Alexandra for at stjæle. (Foto: Thomas Borberjg)

Euroman var advaret mod at bruge bartenderen Paul Muldowney i deres artikelserie om danske bartendere.

Paul Muldowney anklager i en artikel i Euromans august-nummer Grevinde Alexandra for at have stjålet et askebæger på restaurant Custom House, hvor han engang var ansat.

Hos bartendernes egen organisation, Dansk Bartender Laug, DBL, ærgrer man sig over historien om Alexandra, der efterfølgende har vist sig at være en stor løgn.

Læs også: Bartender: Prinsesse Alexandra stjal vores askebægre

'Find en anden'
Dansk Bartender Laug opfordrede for et par måneder siden Euroman til at droppe Paul Muldowney, der i dag ejer The Union Bar, til en artikelserie om danske bartendere og i stedet finde en anden, fortæller bestyrelsesmedlem Kasper Glensted.

Han ønsker dog ikke at begrunde sin opfordring om at droppe Muldowney.

Læs også: Euroman trække løgnehistorie tilbage

Men The Union Bar og Paul Muldowney er ikke til at komme uden om i en artikelserie om landets skarpeste bartendere, mener chefredaktør Mads Lange fra Euroman.

- Euroman er ikke blevet advaret af Dansk Bartender Laug mod at interviewe Paul Muldowney. Kasper Glensted fra Dansk Bartender Laug skrev til en journalist herfra, at han ikke ville anbefale Union (The Union Bar, red.), men i en cocktail- og bar-guide syntes vi, at Union var svær at komme udenom, fordi det er en såkaldt speakeasy-bar - sådan en lidt hemmelig bar inspireret af forbudstiden, som er meget smart og moderne nu, skriver Mads Lange i en mail til Ekstrabladet.dk.

Skader branchen
Kasper Glensted er ked af, at Paul Muldowney har fortalt en røverhistorie om Alexandra. Det skader branchen, frygter han.

- Jeg synes, at det er rigtig dårlig stil at anklage nogen for at stjæle noget - specielt når det ikke passer. Det er dumt sagt af Paul Muldowney, siger Kasper Glensted.

Det er vigtigt, at kunderne kan føle sig trygge, når de går ind på en bar eller en restaurant og ikke behøver at frygte, at de kan læse om sig selv i avisen dagen efter, mener Kasper Glensted.

- Diskretion er en vigtig ting. Som bartender ser man nogle ting, som man ikke behøver at dele med alle mulige andre, siger han.

Ekstrabladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Paul Muldowney, men indtil videre uden held

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen