Mor chikaneret af sikkerhedsfolk under dronningebesøg

Den russiske menneskerettighedsaktivist ville bede dronning Margrethe om hjælp – men hendes plakat blev revet i stykker

Her for Julia Balla revet sin plakat i stykker - mens dronningen kører forbi. (Privatfoto)
Her for Julia Balla revet sin plakat i stykker - mens dronningen kører forbi. (Privatfoto)

MOSKVA (ekstrabladet.dk):

Der er stramme grænser for, hvad demonstranter i Rusland må skrive på deres plakater.

Det oplevede Julia Balla, 42 år, mor til tre og en kendt menneskerettighedsaktivist, da dronning Margrethe torsdag besøgte en Rockwool fabrik i den russiske provinsby Sjeleznodorozjnij.

Hjælp os, dronning!
Julia Balla var mødt op sammen med en flok andre menneskerettighedsaktivister ved Rockwool-fabrikken. Med en plakat ville hun bede dronningen om hjælp i kampen mod mafiatilstande i byen, der ligger 10 kilometer uden for Moskva.

Men så snart dronningekortegen kørte forbi demonstranterne, gik de russiske sikkerhedsfolk til værks.

Kvinden blev overmandet og hendes plakat revet i stykker. Den russiske efterretningstjeneste turde dog ikke gøre noget ved Julias tre børn, som stod med plakater, hvor der stod slagord som: 'Dronning, hjælp os!' og 'Vi er blevet dræbt her!'.

Se video af episoden her

Julia Balla har for nylig overlevet et attentatforsøg begået af ukendte gangstere, som ifølge aktivisterne, blev udsendt af 'byens fædre'. 5. august i år blev Julia Balla angrebet og alvorligt såret af flere knivstik på en lokal legeplads, hvor hun befandt sig sammen med sine tre mindreårige børn.

Censur
Menneskerettighedsaktivist Georgij Udaltsov, som er Julia Ballas kampfælle, siger til ekstrabladet.dk:

- Alle vores plakater i forbindelse med dronningebesøget skulle gå gennem censur hos de lokale myndigheder. Flere slagord blev forbudt.

Umiddelbart inden dronningebesøg i byen aktivisterne af det lokale politi besked om, at de ikke måtte gå på gaden, mens dronningen var i byen.

Samtidig lukkede myndighederne for aktivisternes hjemmetelefoner.

Byens aktivister har også forsøgt at aflevere et brev til dronning Margrethe, hvori de beskriver lejemord, korruption og kriminalitet blandt byens administration med borgmester Jurij Sjirkov i spidsen.

Brevet blev modtaget af en russisk kvindelig agent, som udgav sig for at være dronningens repræsentant tilknyttet den danske ambassade i Moskva.

Men ambassaden har bekræftet, at den pågældende kvinde ikke er ansat på ambassaden.

1 af 2 
2 af 2 Her for Julia Balla revet sin plakat i stykker - mens dronningen kører forbi. (Privatfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer