Prinsesse Marie er gravid

Prins Joachim og prinsesse Marie venter barn i slutningen af januar 2012, oplyser hoffet

Prinsesse Marie skal føde i 2012, meddeler hoffet (foto: AP)
Prinsesse Marie skal føde i 2012, meddeler hoffet (foto: AP)

Prinsesse Marie er gravid og skal føde til janunar. Dermed bliver prins Joachim til vinter far til fire og kommer på omgangshøjde med sin bror, der i januar i år fik tvillinger.

Den 35-årige prinsesse er mor til to-årige Henrik, der kom til verden den 4. maj 2009.

Fra ægteskabet med Alexandra har prins Joachim også Nikolaj og Felix, som er 12 og ni år.

SE GALLERI: De royale rollinger

Ifølge den kortfattede pressemeddelelse fra hoffet, skal prinsesse Marie føde på Rigshospitalet sidst i januar måned.

Med termin sidst i januar er prinsessen omkring 18 uger henne. Det betyder ifølge sundhed.dk, at fosteret er cirka 12 cm i sædehøjde og vejer 200 gram. Talgkirtlerne på den kommende prins eller prinsesse er dannet. Afføring, også kaldet mekonium, er begyndt at samles i tarmene. Fostrets nethinde er følsom over for lys, og det kan sutte på tommelfinger. På nuværende tidspunkt har fosteret en primitiv hukommelse og kan genkende simple ting for eksempel bestemte lyde.

Her er pressemeddelelsen fra hoffet:

Prins Joachim og Prinsesse Marie venter barn

Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie har den glæde at meddele, at Prinsesse Marie er gravid.

Fødslen forventes at finde sted på Rigshospitalet i slutningen af januar 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere