Kom med i kirken til den kongelige barnedåb

Folkelig fornøjelse: Der er så mange afbud til den kongelige barnedåb 14. april, at folket nu får mulighed for at deltage. Se her, hvordan du får adgang til kirken

Mary og Frede vil gerne have Holmens Kirke fyldt, når tvillingerne skal døbes. Foto: Steen Brogaard/Colourpress
Mary og Frede vil gerne have Holmens Kirke fyldt, når tvillingerne skal døbes. Foto: Steen Brogaard/Colourpress

14. april kan du få en oplevelse ud over det sædvanlige. Du kan deltage i den kongelige tvillingedåb. Det er der nemlig mange andre, der ikke kan.

Den engelske kongefamilie kommer ikke. Den svenske kongefamilie har meldt afbud. Libyens præsident, Muammar Gaddafi, er naturligvis afskåret fra at deltage. Bahrains konge, Sheikh Hamad bin Isa al-Khalifa, er i samme situation. Hollands dronning Beatrix har forstuvet sin fod.

Og så videre.

Allerede i midten af februar sendte kronprinsparret invitationer ud til den kongelige dåb, som foregår i Holmens Kirke i København. I begyndelsen så det fint ud, men på det seneste er afbuddene formelig væltet ind.

Så mange har meldt forfald, at barnedåben, som det ser ud lige nu, vil skulle foregå i en halvtom kirke.

Udlodder 550 pladser
Et perspektiv, som kronprinsparret ikke bryder sig om, forklarer hofchef Christian Schønau:

– Forestillingen om en kirke, der ikke er helt fyldt ved så glædelig en begivenhed, byder de Kongelige Højheder, Kronprinsen og Kronprinsessen, meget imod. Derfor har de bestemt, at det danske folk skal have mulighed for at besætte de ledige pladser.

Kronprinsparret har i samråd med kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen, der skal døbe tvillingerne, besluttet at udlodde 550 pladser. Et tal der med forældreparrets familie og venner nok fylder kirken op, men ikke giver fare for overbooking.

Du kan i boksen her på siden se, hvordan du gør, hvis du vil være med.

Norman Svendsen er godt nok så kedelig som maling, men bliver du en af de heldige, kan du ellers se frem til at få noget på opleveren.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen