Mary: Vold i hjemmet er aldrig i orden

En meget stor del af de voldsramte kvinder står alene med deres problemer. Mary Fonden rådgiver kvinderne

Kronprinsesse Mary kæmper de voldsramte kvinders sag. (Foto: AP)
Kronprinsesse Mary kæmper de voldsramte kvinders sag. (Foto: AP)

Kronprinsesse Mary har en særlig mulighed for at give de mange kvinder, der lever med vold i hjemmet, en stemme.

Og på den måde kan hun være med til at gøre en forskel, fortæller kronprinsessen i en mail til Ritzau op til konferencen i Washington 27. februar om vold mod kvinder.

LÆS OGSÅ:

Mary har netop deltaget i temadag på Ballerup/Herlev Produktionsskole. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto) Danske kongelige - 23. feb. 2010 - kl. 14:12 Mary siger nej til kærestevold

- Når jeg taler til åbningen af 2nd World Conference of Women's Shelters, er det for at skabe mest mulig synlighed om vold i hjemmet. For at understrege, at det er et fælles anliggende, og for at gøre det klart, at vold aldrig kan retfærdiggøres.

Kvinderne står alene
Mindst 28.000 kvinder lever med vold herhjemme, men kun 2000 søger hvert år ophold på et krisecenter.

- Det betyder, at en meget stor andel af de voldsramte kvinder står alene med deres problemer. I Mary Fonden er arbejdet for at undgå vold i hjemmet et af vores indsatsområder, lyder det fra kronprinsessen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Mary støtter voldsramte kvinder

- Vi arbejder på den ene side med at skabe opmærksomhed om problemer, at nedbryde tabuer - på den anden side med at række en hånd ud til kvinderne og deres børn og fortælle dem, at der er hjælp at få.

- Hver gang vi bidrager til, at bare én kvinde får lagt volden bag sig, har vi gjort en kæmpe forskel.

Få råd til at komme væk
- Hvad kan Mary Fonden bidrage med på konferencen?

- I Mary Fonden er det lykkedes at gøre tingene lidt anderledes. Vi har haft held med at etablere unikke partnerskaber, der har udviklet sig til et fællesskab om opgaven at bekæmpe social isolation. Når det gælder vold i hjemmet, er projektet 'Råd til Livet' et rigtig godt eksempel.

- 'I Råd til Livet' tilbyder vi voldsramte kvinder økonomisk, juridisk og social rådgivning, fordi vi blev opmærksomme på, at økonomi var en ofte overset faktor i fastholdelsen af kvinderne i det voldelige forhold.

Projektet er blevet til i samarbejde med Nykredit, Foreningen Østifterne, Mødrehjælpen, LOKK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) og private advokater. Økonomiske mentorer og advokater arbejder frivilligt og gratis. Det er en model, der kan bruges af andre, mener kronprinsessen.

Partnerskaber
- Det er et eksempel, vi kan dele ud af på konferencen i Washington - den gode idé og de skræddersyede partnerskaber som vejen til effektfuld og bæredygtig bekæmpelse af vold i hjemmet.

- Hvorfor er det så vigtigt, at kvinderne får økonomisk rådgivning?

- Økonomisk vold kan være en måde at fastholde en kvinde i et voldeligt forhold på.

- Hvis en voldelig mand får sin partner til at underskrive gældspapirer eller styrer familiens økonomi på en måde, så kvindens handlefrihed er stærkt begrænset, vil kvinden ofte føle, at hun er i en låst situation.

- Hvis parret har børn, er der en risiko for, at kvinden frygter, at børnene bliver taget fra hende, fordi hun ikke kan forsørge dem. Og på den måde kan økonomi bruges som et magtmiddel i et voldeligt forhold.

Økonomisk rådgivning
- Når vi i Mary Fondens projekt 'Råd til Livet' tilbyder økonomisk rådgivning, tilbyder vi den sammen med en juridisk og en social rådgivning.

- Ofte er kvindernes problemer mangesidede, og de har derfor brug for en hjælp, der kommer hele vejen rundt. Økonomisk indblik og overblik er et af redskaberne til at gøre sig fri af volden, og derfor har vi valgt det fokus i 'Råd til Livet'.

Omkring 90 lande deltager i konferencen i Washington.

0 kommentarer
Vis kommentarer