Fortæller Reimer Bo om skilsmissen

Eksprinsessen afslører helt nye detaljer både om ægteskabet med prins Joachim og det endelige brud

Prinsessen droppede prinsen og var pludselig alenemor. (Foto: Mikael Rieck)
Prinsessen droppede prinsen og var pludselig alenemor. (Foto: Mikael Rieck)

For første gang fortæller den tidligere prinsesse, nu grevinde Alexandra, om sit eventyrlige liv i de kongelige gemakker og om, hvad der var årsag til den turbulente skilsmisse mellem hende og gemalen, prins Joachim.

Det sker i dag på DR1 klokken 20, hvor den barske journalist Reimer Bo har grevinden i den varme stol en halv time.

Her beretter hun åbent om den drøm, der gik i opfyldelse, da hun som nyforlovet kom til Danmark fra Hongkong og blev hjerteligt modtaget af danskerne.

Senere fortæller hun også om sine svære overvejelser i forbindelse med skilsmissen og det efterfølgende sammenhold og samarbejde mellem hende og eksmanden omkring deres to sønner, Nicolai og Felix’ opdragelse og skolegang. Desuden kommer hun ind på de nye ægtefællers venskab og fortæller bl.a., at de alle fire jævnligt spiser middag sammen.

Også livet i hverdagen og hvad fremtiden vil bringe bliver berørt, samt kærligheden til den ny ægtefælle, Martin Jørgensen.

Et af de mere prekære spørgsmål – ud over årsagen til skilsmissen med prins Joachim – svarer Alexandra beredvilligt på. Nemlig hvordan det som kvinde er at være ældre end sin mand, og hvad det betyder i ægteskabet.

– Hvorfor er det dig, Alexandra åbner sit hjerte til?

– Det ved jeg ikke. Jeg kontaktede hende bare helt almindeligt. Vi holdt et par møder, og derefter gik grevinden 100 procent ind for at lade sig interviewe på helt almindelige vilkår. Intet er indstuderet, ligesom hun heller ikke har fået tilsendt spørgsmålene på forhånd, siger Reimer Bo Christensen og nægter at løfte sløret for godbidderne fra Alexandras mund.

– Fortæller hun, hvem der var utro og dermed årsag til skilsmissen?

– Du må se udsendelsen og få svaret der, lyder det kryptisk fra Reimer Bo.

1 af 2 
2 af 2 Prinsessen droppede prinsen og var pludselig alenemor. (Foto: Mikael Rieck)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere