Frederik kører offroader i Bangkok

Actionprinsen greb chancen og tog en tur på en minioffroader på en kaj i den thailandske hovedstad

Kronprinsen lod sig ikke forstyrre af begivenhederne i Thailand, da han kørte rundt i denne lille sag. (Foto: Polfoto)
Kronprinsen lod sig ikke forstyrre af begivenhederne i Thailand, da han kørte rundt i denne lille sag. (Foto: Polfoto)

Kronprins Frederik kunne ikke modstå fristelsen til at tage en hurtig rundtur på en minioffroader på en kaj ved Chao Praya-floden i Thailands hovedstad, Bangkok, da han ved middagstid lokal tid fik muligheden.

På offroaderen var der placeret brandudstyr fra Frederiksundfirmaet Fireexpress, der havde demonstreret for kronprinsen og kronprinsesse Mary, hvordan man med et minimum forbrug af vand i en fart slukker en brand i en bil.

Så var det, at kronprinsen kiggede nærmere på køretøjet, en slags firehjulstrukket motorcykel på fire hjul, og der var jubel, da han sprang op på den og tog en rundtur, også op af trappetrin.

Frederik tog køreturen på sidstedagen af parrets officielle besøg i Bangkok, og såvel Frederik som Mary har været begejstret.

- Det er gået rigtig godt. Thailand er et meget gæstfrit land, siger kronprinsen.

Parret har været i Thailand sammen en gang før, nemlig i 2005, da de var til mindehøjtidelighed for de mange ofre for den store tsunami 2. juledag 2004.

- Det er dejligt at opleve Thailand på en anden måde, siger Mary.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere