Frederik og Mary i uroligt Bangkok

Demonstranter omringer parlamentet i Bangkok, mens Frederik og Mary indleder officielt besøg

En demonstrant i Bangkok iført svømmebriller er klar til at modstå sikkerhedsstyrkernes tåregas. (Foto: AP)
En demonstrant i Bangkok iført svømmebriller er klar til at modstå sikkerhedsstyrkernes tåregas. (Foto: AP)

Tusindvis af demonstranter marcherede efter daggry i dag mod parlamentet i Thailands hovedstad, Bangkok, i et forsøg på at tvinge regeringen til at gå af.

Demonstranterne fra oppositionsbevægelsen PAD, Folkets Demokratialliance, omringede parlamentet, hvor politiet er talstærkt til stede for at forhindre demonstranterne i at trænge ind i bygningen.

PAD-lederne har på forhånd talt om, at dagen i dag bliver 'den længste dag', og at det er den 'afsluttende offensiv' imod regeringen.

Der var ved middagstid (lokal tid) ikke meldinger om sammenstød, som der ellers har været tidligere. PAD har siden august holdt det nærliggende premierministerkontor besat. Men det lykkedes for demonstranterne at forpurre dagens samling i parlamentet.

Mens de anslået 10.000 demonstranter omringede parlamentet, ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til Bangkok, hvor de frem til fredag er på officielt besøg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere