Ingen odds på prinsesse-abort

Hos et dansk spillefirma kan man spille på, om Marie føder for tidligt eller for sent. Der vil dog ikke blive tale om spil på hverken abort eller handicap

Blot få minutter efter at Joachim og Marie mandag formiddag via deres privatsekretær Kurt Bache havde meddelt deres 'lykkelige omstændigheder', trykkede stort set alle danske booking-firmaer på 'send'-knappen i deres mailprogrammer og spammede de danske avisredaktioner med et utal af mails, hvor man kunne spille på alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til den kommende fødsel.

- Vi ved, at en begivenhed som denne optager stort set alle danskere. Det er noget, de fleste snakker om, og derfor vil vi gerne være med, selv om det ikke er denne slags spil, vi lever af, siger pr-chef hos spillefirmaet Unibet, Per Marxen til ekstrabladet.dk

Hos spillefirmaet Unibet kan man blandt andet spille på, om barnet vil blive født for tidligt.

Fødslen skal ifølge hoffet foregå på Rigshospitalet i begyndelsen af maj, men hvis det sker allerede i april kan man fordoble sin indsats. Sker det i maj måned giver det pengene 1,75 gange tilbage.

Går man efter den helt store gevinst, skal man dog spille på 'Any other month' (en hvilken som helst anden måned end april og maj). Dette vil give indsatsten tilbage hele fem gange.

Hos Unibet mener man ikke, at man er gået over stregen ved at tilbyde spil på for tidlig og for sen fødsel, og man understreger, at det ikke vil være muligt at spille på abort, handicap og lignende.

- Det skal være sjovt og inden for rimelighedens grænser. Og en abort er jo bestemt ikke sjov, siger Per Marxen fra Unibet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!