Tvillinger giver pengene 50 gange igen

Bookmakerne er uenige om, hvilket køn Joachim og Maries lille ny bliver. Til gengæld er de enige om, at det nok ikke bliver til tvillinger

Bookmakerne er ikke enige om, hvad Joachim har præsteret denne gang. (Foto: Jonas Pryner Andersen)
Bookmakerne er ikke enige om, hvad Joachim har præsteret denne gang. (Foto: Jonas Pryner Andersen)

Det bliver en prinsesse! Det bliver en prins!

Knap er meldingen om Maries graviditet kommet ud, før man kan spille på, om det bliver en dreng eller en pige. Og bookmakerne er ikke enige.

Hos Scandic Bookmakers tror man på, at prins Joachim scorer hattrick og får endnu en lille prins til samlingen. Det giver pengene 1,80 gange igen, hvis det bliver en dreng, og 2,00 hvis Felix og Nikolai får en lillesøster.

Hvis det bliver dobbelt op og altså tvillinger giver det 50 gange igen.

Hos Bet24 er man ikke i tvivl om, at det bliver en pige. Her er der odds 1,75 at hente, hvis der kommer en lille prinsesse ud, og 1,95 hvis det bliver en knægt.

Her kan man også spille på hvilken ugedag, prinsessen føder, og størst gevinst er der at hente, hvis den lille familie forøges på en søndag. Det giver 8,00 gange igen.

Hos Unibet tror man på, at det bliver en dreng, og man går endda så langt som til at gætte på et navn.

Favorit-navnet er Henrik, og det giver pengene fem gange igen, hvis drengen bliver opkaldt efter farfar.

Hvis det derimod bliver Børge, som ikke er det nemmeste navn at udtale for Maries franske familie, giver det 25 gange igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!