Majestæts-fornærmelser på stribe

I kongens klæder. Morten Ingemann og Bent Falbert har gennemgået kongerækken, så den aldrig bliver helt den samme

Morten Ejegod og Bent Atterdag har slået pjalterne sammen i et forsøg på at få styr på Danmarks 52 konger og to dronninger. (Foto: Henning Hjort)
Morten Ejegod og Bent Atterdag har slået pjalterne sammen i et forsøg på at få styr på Danmarks 52 konger og to dronninger. (Foto: Henning Hjort)
Dengang de to mænd bag ’Kongerækken forfra og bagfra’, der udkommer i morgen, skulle fotograferes til bogens bagside, var de ikke i tvivl om, at de burde være iklædt noget kongeligt.

Morten Ingemann, der står for bogens tegninger, gik målrettet efter slagsværdet, hjelmen og den pelskantede kappe, mens Bent Falbert, som har skrevet bogens tekst, valgte den klassiske kongemodel med krone, scepter, æble og hermelinskåbe.

Begge valg var helt naturlige. Som Morten Ingemann forklarer:

– Bent er helt klart bedst som rigtig kongelig. Lidt i retning af prins John i Nottingham.

Og Bent Falbert supplerer:

– Morten har det helt rigtige, ubarberede, lidt flæskede ansigt, der passer til en vikingehøvding.

I bogen ’Kongerækken forfra og bagfra’ beskriver de to ikke færre end 54 danske monarker i ord og tegning med Gorm den Gamle som den første.

Her vil den helt ekstremt historieinteresserede måske indvende, at det kun kan give 53 majestæter, men bogen er fremtidssikret, så den afsluttes med Frederik den 10. – nuværende kronprins Frederik.

– Mange vil nok spørge: Hvorfor? Hvorfor lave en bog om kongerækken?

MI – Det startede med, at jeg stod ovre i Brugsen, og der var to køer ved kassen. Og jeg stod og kiggede på alle de mennesker i deres lange frakker, og jeg tænkte, at det kunne være sjovt, hvis det var kongerækken, og en af dem råbte: ’Kan vi ikke få åbnet en kasse mere?’

– Det blev til en stribe i Ekstra Bladet. Men jeg syntes ikke, jeg var færdig med emnet, og så gik jeg i gang. Også fordi jeg hører til den generation, som ikke har lært kongerækken i skolen. Så ville jeg lære den på denne måde. Men jeg kan den nu stadig ikke ...

BF – Så kommer Morten til mig og spørger, om jeg vil skrive nogle tekster til hans portrætter af kongerne. Det siger jeg først nej til, for jeg er jo ikke særligt kongetro. Men så tænkte jeg, at det kunne være en kvalitet, at jeg så på emnet med min sædvanlige objektivitet ...

– Jo ...

BF – ... og så faldt jeg for opgaven og gav mig i kast med den. Jeg har jo ikke dyrket grundforskning, men har trukket på, hvad andre har skrevet. Der er mange modstridende oplysninger, som jeg skønsomt har valgt imellem, og så har jeg givet min egen vurdering af kongernes personligheder.

– De er tegnet vældigt overbevisende, men med hensyn til den første snes stykker har der vel ikke været meget materiale at gå efter?

MI – Nej, der er nogle stentavler, lidt billedskæreri og ikke ret meget andet. Men deres våbenskjolde og lignende er historisk korrekte, og jeg har også set på, hvordan folk i den tid så ud i almindelighed.

BF – Det er jo derfor, det er på høje tid, den her bog udkommer. For når vi taler om de tidlige konger, så er det kun Morten Ingemann, der ved, hvordan de så ud. Det eneste, vi f.eks. ved om Gorm den Gamle for alvor, er, at han led af slidgigt. En lidelse som den nuværende kongefamilie ikke er i risiko for at få ...

– At dømme efter bogen er det ikke, som om du er vildt imponeret af monarkiet?

BF – Nej, når man sidder og studerer de her 52 konger og to dronninger, bliver man forbavset over, hvor dårligt uddannede de er. F.eks. er Christian den 10. den første danske konge, der får en studentereksamen.

– De andre havde en mådelig militæruddannelse, som de fleste af dem i øvrigt misbrugte til håbløshed. Næsten alle kom fra Tyskland, og det samme gjaldt deres koner. Meget få talte dansk, men til gengæld drak og horede de typisk som vildsvin.

– Har I en yndlingskonge?

MI – Jeg kan godt lide Erik Menved. Han er interessant. Især hans privatliv.

BF – Ja, alt gik galt. Sammen med sin hustru, Ingeborg, fik han 14 børn. De døde alle som spæde bortset fra det sidste. Glæden over, at det overlevede, var så stor, at dronningen ville vise barnet frem til folket, mens hun kørte i en vogn. Hvorefter hun tabte barnet, og det døde ...

– Så hvem er din favorit?

BF – Jeg synes, Valdemar den Store er en af de mest interessante. Han var smart nok til at gå i samarbejde med Kirken i form af biskop Absalon. Ad den vej sikrede han sig god presse, fordi Absalon satte Saxo til at skrive rigets historie. Valdemar var meget fremsynet og opfandt skibsanparter 800 år før Per Henriksen og Mercandia. Jo, han er spændende.

– Hvordan har I det i dag med monarkiet?

MI – Jeg er royalist. Jeg synes, der er sådan en tryghed i det. Jeg kan godt lide vores dronning, og kronprinsen har været et forbillede for mange unge. Jeg er godt nok ikke så vild med prins Henrik, men ellers.

BF – Prins Henrik er udpræget min favorit blandt de nuværende kongelige. Han er den sjoveste, og han udtaler sig mest tvangfrit. Dronningen er så kejtet, hun falder over sine egne fødder og er ikke engang i stand til at læse en nytårstale op uden at snuble i ordene, mens kronprinsen jo nærmest taler sort og tydeligvis ikke er skikket til opgaven som konge.

– Så du vil afskaffe kongehuset?

BF – Ja, jeg er republikaner, for man kan ikke gå ind for, at en familie skal fødes til alle de privilegier. De får over 200 millioner kroner om året, og det er jo skamløst, at de modtager så mange penge. Men nu har vi dem, og så kan vi da i det mindste gøre grin med dem, som vi gør i denne bog.

– Efter denne udgivelse har I så gjort jer tanker om at fortsætte samarbejdet i en anden bog?

MI – Det har vi faktisk tænkt på. Er det ikke rigtigt?

BF – Det vil vi ikke udtale os om. Vi røber intet. Vi vil ikke risikere, at andre stjæler vores ideer.

MI – Ha ha ha.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!