Dronningen vild med dans

Danserne stemte i med sang og afrikansk hujen, da dronningen og prins Henrik mandag indledte deres statsbesøg i Tanzania.

Regentparret blev budt velkommen ved Karimje Hall af Tanzanias præsident Jakaya Mrisho og hans hustru Salma Kikwete. Velkomsten bød også på en opvisning i traditionel dans. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto)
Regentparret blev budt velkommen ved Karimje Hall af Tanzanias præsident Jakaya Mrisho og hans hustru Salma Kikwete. Velkomsten bød også på en opvisning i traditionel dans. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto)

Danserne fra Kibisi-stammen i det vestlige Tanzania var klædt i grønt og Bugonyos-stammen fra nord i bastskørter og fjerpandebånd. Sammen med hundredvis af andre dansere bød de i dag sammen med præsident Jakaya Kikwete dronning Margrethe og prins Henrik velkommen til Tanzania. Det skete i et inferno af rytmisk sang og den karakteristiske hujen, som kvinderne mestrer over alt i Afrika.

Dar-es-Salaam har cirka tre millioner indbyggere. Tror man nok, for ingen kender det præcise antal, kun at flere og flere forlader landområderne og slår sig ned i hovedstaden. Og det mærkes, for det vrimler med biler og overfyldte minibusser både inde i byen og på de dårlige veje udenfor.

Det fik dronningen en smagsprøve på, da hun efter den officielle velkomst forlod hovedstaden for at besøge et gammel fabrikshal, som med penge fra Danmark huser unge kunstnere. Her er ingen asfalterede veje, så det gik over jordknolde og sten i den sorte Mercedes dekoreret med dansk vimpel.

Regentparret sluttede deres første dag, hvor de begyndte: I præsidentens gæstebolig, hvor der i aften er indbudt til officiel banket.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!