Vi går i nattøj til langt op på dagen

Mary fortæller detaljer fra livet bag slottets lukkede døre

28:52
Hør alt om det store interview med Kronprinsesse Mary og hør om dramaet i 'Vild med dans' - og meget andet i 'Dans med de kendte' med Dan Rachlin

Som det vil være læsere af Ekstra Bladet bekendt, er det ikke et hæsblæsende arbejdsprogram, der præger kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks dagligdag.

Nu afslører Mary, at der heller ikke på hjemmefronten er stress og jag, når de er sammen med deres fire børn.

I et interview med det australske månedsmagasin Women’s Weekly giver hun et sjældent indblik i hverdagen hjemme på Amalienborg.

Se også: Mary har fået ny bedste ven

- En god weekend er, når vi ikke har planer. Vi elsker en lørdag morgen, hvor vi ikke skal skynde os og hvor vi kan lege, læse aviserne og beholde vores nattøj på til sent, siger Mary blandt andet i det eksklusive interview med Women’s Weekly.

Gudskelov kan Mary notere sig, at nattøjet kan blive på de fleste af månedens dage.

Se også: Sådan må du ikke se Mary

Ekstra Bladet tjekkede sidste måneds kalender, og den afslører, at hun i august kun var ude af slottet to gange. Frede havde tilsvarende antal arbejdsdage.

Hun understreger dog, at der ind i mellem er aktivitet i de royale gemakker - eller rettere udenfor.

- Vi elsker at være fysisk aktive. Vi går ture, cykler, går i parken, ture i skoven og vi elsker alle at svømme.

Se også: Mærsk-boss stjal billedet fra Mary

I interviewet til det australske medie fortæller hun også, at hun er en mor på linje med de øvrige kvinder, der har børn gående i børnenes skole.

Derfor var hun med på hyttetur sammen med prins Christian og hans klassekammerater og deres forældre.

Se også: Ekspert til Mary: Drop de bare tæer

- Jeg skal sove i en hytte et eller andet sted, hvor vi skal campere med alle Christians skolekammerater, siger hun.

I interviewet fortæller hun desuden, at det danske sprog i begyndelsen voldte hende store problemer, men at hun i dag tænker på dansk.

Drømmene foregår dog stadig på engelsk.

kommentarer

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen