Frede deltager i Mandelas begravelse

Kronprinsen repræsenterer det danske kongehus ved Nelson Mandelas begravelse

I 1996 var regentparret og kronprinsen på officielt besøg i Sydafrika. (Foto: Peer Pedersen/Polfoto)
I 1996 var regentparret og kronprinsen på officielt besøg i Sydafrika. (Foto: Peer Pedersen/Polfoto)

Når den tidligere sydafrikanske frihedskæmper og præsident, Nelson Mandela, begraves bliver det med deltagelse af det danske kongehus.

- Kronprins Frederik deltager, oplyser pressechef for kongehuset, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.

Se også: Dronningen sender kondolencebrev til Sydafrika

Forberedelserne til en statsbegravelse af Nelson Mandela, som døde torsdag aften i en alder af 95 år, er allerede begyndt.

Der ventes at deltage stats- og regeringsledere fra hele verden, blandt dem USA's præsident, Barack Obama. Men altså også kongelige - heriblandt den danske kronprins.

Besøgte fængselscellen
I 1996 var regentparret og kronprinsen på officielt besøg i Sydafrika og her besøgte de blandt andet Mandelas fængselscelle på Robben Island, hvor sydafrikaneren sad fængslet i 27 år.

Mandela bliver formentlig begravet 15. december.

Samlingen af stats- og regeringsledere i Sydafrika ventes at blive en af de største, siden Mandela blev taget i ed som den første sorte præsident i 1994.

Efter den officielle statsbegravelse i Pretoria bliver han sendt til Øst-Kapprovinsen, hvor han voksede op.

Han bliver begravet ved en privat ceremoni i Qunu, et sted hvor hans slægtninge ligger begravet.

0 kommentarer
Vis kommentarer