Prins Henrik på Christiania uden livvagter

Kongehuset fortæller nu, hvorfor prinsgemalen besøgte Fristaden

Pressechefen for kongehuset, Lene Balleby bekræfter nu, at prins Henrik var på Christiania i søndags på et privat, spontant besøg - og helt uden livvagter.(Foto: privatfoto)
Pressechefen for kongehuset, Lene Balleby bekræfter nu, at prins Henrik var på Christiania i søndags på et privat, spontant besøg - og helt uden livvagter.(Foto: privatfoto)

Prins Henrik er en nysgerrig, spontan og fordomsfri mand. Søndag lagde han således sin vej forbi det hjørne af København, der i dag er på alles læber - og som kan gå hen og afgøre Morten Bødskovs politiske skæbne.

Prins Henrik var nemlig et smut på Christiania, og som vi tidligere har fortalt, er Ekstra Bladets læsere vilde med hans visit på Fristaden.

Besøget på Christiania var ikke planlagt på forhånd, oplyser Lene Balleby, pressechef for kongehuset

Se også: Danskerne er vilde med prins Henriks Christiania-stunt

- Der var ikke en speciel anledning. Det var et privat, spontant besøg, siger Lene Balleby til Ekstra Bladet.

Se også: Prins Henrik på Pusher Street på Christiania

I disse timer ristes justitsminister Morten Bødskov i PET-sagen, hvor Pia Kjærsgaard med alle midler skulle forhindres i at komme på rundvisning på Christiana. Prins Henriks tur var langt mere fredsommelig.

- Havde prinsgemalen livvagt med?

- Nej, det havde han ikke. Han var der med udenlandske gæster. På deres vej rundt besøgte de et malerværksted og en kvindesmedje, siger Lene Balleby.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer