Kronprinsen hyggede med Obama - uden selfie

Kronprins Frederik hilste i går også på USAs præsident - han holdt dog mobiltelefonen i lommen under mødet

Barack Obama og  kronprins Frederik hilste også på hinanden i går. (Foto: Anthon Unger)
Barack Obama og kronprins Frederik hilste også på hinanden i går. (Foto: Anthon Unger)

Helle Thorning-Schmidt var ikke den eneste prominente dansker, der hilste på USAs præsident, Barack Obama, i går ved mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika.

Kronprins Frederik rystede nemlig også hænder med den magtfulde mand.

Men til forskel fra Helle Thorning-Schmidt lod kronprinsen dog mobiltelefonen ligge i lommen og tog altså ikke nogen selfie sammen med Obama.

Se også: Kendte i Twitter-storm over Helles selfie

 

Se også: Helle om 'selfie'-seance: Vi hyggede os

Senere på dagen kunne kronprinsen dog ikke dy sig længere, og han skød også lige et par billeder med sin mobiltelefon - dog uden Obama i søgeren.

Helle Thorning-Schmidt er kommet på avisforsider verden over med beskyldninger om at være respektløs, efter hun i går tog en selfie sammen med Barack Obama og David Cameron til Nelson Mandelas mindehøjtidelighed.

 

Se også: Helle forarger: Ingen selfie-respekt

0 kommentarer
Vis kommentarer