Mary er landets bedst betalte posedame

Kronprinsessen sørger sammen med sin mand og svoger for, at sponsorerne får omtale

Mary ses yderst sjældent med en plasticpose. Men her flasher hun glad sin sponsors logo. (Foto: Tim Rooke/Rex Feauters)
Mary ses yderst sjældent med en plasticpose. Men her flasher hun glad sin sponsors logo. (Foto: Tim Rooke/Rex Feauters)

I Sverige kalder de det korruption.

Men herhjemme er medlemmerne af det danske kongehus ikke blege for at hjælpe de firmaer, der yder en økonomisk håndsrækning til driften af familien.

De kongelige er da heller ikke tilbageholdende, når det gælder om at betale tilbage til firmaerne i form af reklame.

Og nu har Mary meldt sig ind i gruppen af sponsorerede blåblodede, der gengælder med reklame.

Da hun i weekenden stillede op til fotografering med sin mand og fire børn i det eksklusive skisportssted Verbier i Schweiz, troppede hun op foran det forsamlede pressekorps med en plasticpose med et særdeles tydeligt Lego-mærke på.

Ud over at det er de færreste, der tager plasticposer med ud på pisterne, er det formentlig første gang, at den modebevidste kronprinsesse lader sig fotografere med noget så ordinært som en plasticpose.

Nu er Lego heller ikke et tilfældigt firma i relation til kongehuset. Og specielt ikke i forhold til Verbier, som Frede og Mary gerne besøger en gang om året.

Så sent som for fire år tog de til Verbier med tre vennepar og dengang var det Lego-koncernen, der havde stillet to privatfly til deres rådighed, ligesom legetøjsgiganten sørgede for, at de kongelige og deres slæng havde gratis skihytte. Frede og Mary havde heller ikke brug for at have dankortet oppe for at komme fra Zürich til skibyen.

Læs også:

Se også: Mary tager slæbet i Verbier

Det var også Lego, der sammen med Danfoss sørgede for, at Frederik kunne komme på polterabend i udlandet uden at skulle benytte sig af rutefly.

Forbindelsen til Lego-koncernen og dens stenrige familiemedlemmer er så tæt, at Frede og Mary begunstigede deres sponsorer med et besøg, da Anders Kirk Johansen forrige år blev gift med Anja Buchwald.

Sammen med sin mor og sine to brødre ejer Anders Kirk Kapital, der er god for omkring fem milliarder.

Læs også:

Se også: Syg Mary måtte aflyse

Anders Kirk Johansen ejer et dyrt sommerhus i Skagen, hvor Frede og Mary har boet gratis.

Og så betyder det knap så at svinge en plasticpose foran den samlede presse.

Læs også:

Se også: Intet brag til Mary

Ekstra Bladet bad kongehuset om en kommentar til, hvorvidt det igen var Lego, der fløj familien på ferie og om det er i overensstemmelse med reglerne at reklamere for specifikke produkter.

- Kronprinsparret er på privat ferie, så det kan vi ikke hjælpe med svar på, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Christian Meyer.

1 af 3 Frede modtager både og udgifter til sin sejlads fra bryggeriet Harboe og Hempel, der producerer skibsmaling. Det får de pæn reklame for. (Arkivfoto: Peter Grosen/All Over).
2 af 3 Prins Joachim har - som det ses - heller intet mod at bruge sin kongelige eksklusivitet på at markedsføre dem, der vil være med til at betale for hans motorsport. (Arkivfoto: Claus Bonnerup).
3 af 3 Mary ses yderst sjældent med en plasticpose. Men her flasher hun glad sin sponsors logo. (Foto: Tim Rooke/Rex Feauters)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere