Der er dømt masser af frostklar luft og sne under fødderne for kronprinsparret og deres fire børn i disse dag. Eller for nogle af dem i hvert fald.
Den royale familie er taget på vinterferie i Verbier i Schweiz for at stå på ski og boltre sig i sneen. Men for Frederik og Mary var gårsdagens fotosession en tung opgave.
Læs også:
Familiens to yngste medlemmer måtte nemlig helst ikke komme i kontakt med de snedækkede pister. Vincent og Josephine var enten forsvarligt placeret på en kælk eller lod sig transportere rundt på deres mor og far.
På egne ben
Mary havde Josephine i det for mange mødre velkendte hoftegreb, mens Frederik smed Vincent på nakken. Kun en enkelt gang blev kronprinsen træt og lod kortvarigt den lille prins stå på egne ben - med støtte fra farmand.
De to rollinger har rundet de to år, men offentligheden har stadig til gode at se dem springe rundt og lege sammen.
Enten bliver kørt i klapvogn eller også bærer deres forældre konsekvent rundt på dem - som i Verbier.
Kan hun gå?
Lille Vincent er en enkelt gang blevet spottet stavre rundt. Det var på Gråsten i sommer, hvor hans tvillingesøster var sygemeldt. Men man begynder næste at tvivle på, om prinsesse Josephine overhovedet kan gå.
Mens familiens yngste medlemmer altså ikke fik sne på tøjet, var prins Christian og prinsesse Isabella ikke til at stoppe. De tumlede legende rundt i det smukke landskab.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.