Mary hoppede i havnen

Danmarks kommende dronning var trukket i svømmedragt og badehætte og fulgtes med tidligere topsvømmer

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Kronprinsesse Mary deltog lørdag i Danmarks største motionssvømmestævne, Christiansborg Rundt, med start og mål foran den Sorte Diamant i København.

Det skriver sn.dk, der er hjemmeside for Dagbladet Frederiksborg Amts Avis og Sjællandske Medier.

Læs også:

Se også: Kronprinsesse Mary: Tillykke med jeres mor!

Kronprinsessen havde i dagens anledning formummet sig bag et par store svømmebriller. Og med badehætten trukket langt ned i panden var der ikke mange, som genkendte Danmarks kommende dronning, da hun ved 11-tiden startede i allerførste heat.

Mere fokus var der faktisk på hendes svømmemakker - den tidligere topsvømmer Mette Jacobsen - som fulgte og hjalp kronprinsessen hele vejen rundt i Københavns Havn og i kanalerne ved Christiansborg.

Læs også:

Se også: Hårdtslående Mary

Kronprinsesse Mary, der i sine ungdomsår dyrkede konkurrencesvømning, brugte ifølge sn.dk godt 35 minutter på den 2000 meter lange distance.

Kronprinsessen er protektor for Dansk Svømmeunion.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere