Billeder af topløs prinsesse Marie til salg: Her er kongehusets reaktion

Et udenlandsk billedbureau sælger billeder, der viser prinsesse Marie sole sig topløs ved Den Franske Riviera

Her viser prinsessen g-streng på Roskilde Festival 2015. Nu sælger et udenlandsk billedbureau topløse billeder af hende.

En afslørende billedserie, der viser prinsesse Marie ligge topløs på stranden i det franske ferieparadis Saint-Tropez, er til salg på et udenlandsk billedbureaus hjemmeside.

Ugebladet Tæt På har fundet frem til billederne og omtaler dem i den seneste udgave af bladet.

Ekstra Bladet har efterfølgende også lokaliseret billederne og kan dokumentere deres eksistens.

Se også: Tårnhøjt forbrug: Kongehuset brugte 48,4 millioner i 2017

Billederne blev taget, mens prinsessen solede sig iklædt en grøn badedragt, som hun havde trukket ned til livet - øjensynlig for at undgå at få hvide striber på kroppen.

Prins Joachim lå ved prinsessens side, og hun skjulte brysterne for de andre badegæster ved at lægge sig på maven på en madras.

På et tidspunkt rejste hun sig dog op på albuerne, og i det øjeblik, hvor hun blottede sig mest, knipsede paparazzoen løs, mens man kunne se en stor del af brystet.

Vanskeligt at fjerne
Kongehusets medlemmer er kendt for at være meget private, og man har ikke før set billeder, der viser nogen af kongehusets kvindelige medlemmer topløse.

Kongehuset forholder sig stort set tavs i sagen og nøjes med at konstatere, at der ikke er meget, man kan gøre for at fjerne billeder, der er på nettet.

Se også: Jordkongen Joachim: Så mange millioner er han god for

- Hvad der ligger på internettet er vanskeligt at gøre noget ved, og vi har ingen kommentarer til artiklen i Tæt På, siger kongehusets kommunikationsmedarbejder, Frederik Linde.

Ekstra Bladet spurgte kongehuset, om man vil gøre noget for at fjerne billederne, men kongehuset nægtede at svare på opfølgende spørgsmål.

Prinsesse Marie og prins Joachim bor i dag i en villa i Klampenborg. Her er de fotograferet foran Schackenborg Slot. Foto: Stine Bidstrup
Prinsesse Marie og prins Joachim bor i dag i en villa i Klampenborg. Her er de fotograferet foran Schackenborg Slot. Foto: Stine Bidstrup

Prinsesse Marie og prins Joachim blev gift i 2008. Sammen har de to børn. Foto: Kim Agersten
Prinsesse Marie og prins Joachim blev gift i 2008. Sammen har de to børn. Foto: Kim Agersten
 

Prinsesse Marie er født i Paris i 1976. Hun har boet i Danmark siden 2007. Foto: Klavs Bo Christensen
Prinsesse Marie er født i Paris i 1976. Hun har boet i Danmark siden 2007. Foto: Klavs Bo Christensen

Retsstridigt
Vibeke Borberg, der har sin daglige gang på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som forskningschef med speciale i mediejura, vurderer, at det kan være retsstridigt at publicere billederne.

- Vi ved fra Andrea Rudolph-sagen, at billeder af denne type skal offentliggøres i forbindelse med information om noget, som den kendte er kendt for - ikke bare for at vise vedkommende uden tøj i klar privat sammenhæng, siger hun.

Naturstyrelsen bruger i omegnen af 500.000 kroner om året på kongehusets jagter, hvor de kongelige og overklassen bruger en dag sammen på at skyde vildt og netværke. Foto: Mogens Flindt Kendte Velkommen i den royale jagtklub

Forskningschefen understreger, at det er afgørende, om det er i offentlighedens interesse, at billederne bliver publiceret.

- Det afhænger af, om det sker i offentlighedens interesse. Billeder, som bare viser detaljer fra prinsesse Maries privatliv, må man ikke bare offentliggøre uden hendes samtykke, siger Vibeke Borgberg.

- Og man kan spørge, om det nogensinde vil være relevant vise den slags billeder uanset sammenhængen, tilføjer hun.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen