Blåstempler Fredes fidus

- Jeg har faktisk vældigt svært ved at se, hvorfor det skulle være så forfærdeligt, siger dronningen om kronprinsparrets udlejningseventyr i Verbier

Kronprinsen kom i voldsom modvind på grund af sin og familiens tilknytning til skisportstedet Verbier i Schweiz, hvor de har købt og udlejet en luksus-skihytte. Video/redigering: Jonas Olufson, Klavs Bo Christensen, Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

Siden dronning Margrethe i 1972 blev kronet som regent i Danmark, har hun gjort en dyd ud af at mene så lidt som muligt.

Nuvel, vi har da fået en opsang i ny og næ om at tale ordentligt og kigge op fra mobilen og den slags ting, men storpolitiske emner og kongefamiliens økonomi har majestæten holdt sig fra at tale om.

Det er slut nu. I anledning af sin 80 års fødselsdag i den kommende uge har dronningen givet interview til flere store dagblade.

Lørdag overraskede Margrethe mange med sine kontroversielle udtalelser i Politiken om klimaet.

Hverken Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen eller politiske kommentator Henrik Qvortrup er på linje med dronning Margrethe. Producer: Lasse Brøndal

Se også: Revser dronningens klima-brøler: - Som en trumpsk stupiditet

I dag fortsætter hun så med at tage bladet fra munden i Berlingske, hvor hun forsvarer kronprinsparrets ellers ret kritiserede udlejningseventyr i Schweiz.

- Jeg har godt set, at der har været nogle, der fik lidt ondt i halsen over kronprinsparrets chalet i Schweiz. Men jeg har faktisk vældigt svært ved at se, hvorfor det skulle være så forfærdeligt. Jeg tror, det var, fordi man ikke vidste om det. Det var ikke noget, der var blevet holdt hemmeligt. Det var bare ikke noget, der blev snakket om. Når det så kommer frem, siger man 'uha, der var noget, vi ikke vidste'. Men det er ikke alt, man ved!, siger dronningen til Berlingske.

I starten af året rejste kronprinsparret som bekendt til Verbier, så deres fire børn kunne gå i skole og stå på ski i Alperne.

Under deres ophold kom det frem, at Frederik og Mary i årevis i hemmelighed har ejet en skihytte i en eksklusive skisportsby, som de har lejet ud til en formue.

I ti år har kronprinsparret udlejet deres skihytte for mellem 27.800 og 86.800 om ugen, når de ikke selv har benyttet huset.

Udlejningen af den hemmelige bolig medførte stor kritik af Frederik og Mary, og kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, stod frem og fortalte, at de havde taget konsekvensen af kritikken.

Huset blev taget af lejemarkedet - i hvert fald indtil videre.

Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik har fået stor kritik i starten af 2020. Foto: Anthon Unger Danske kongelige - 23. jan. 2020 - kl. 14:17 Efter stor kritik: Nu bryder kronprinsen tavsheden

Kronprinsparret og deres fire børn i Verbier. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsparret og deres fire børn i Verbier. Foto: Ritzau Scanpix
 

512 kommentarer
Vis kommentarer